Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Røverskibet, som vilde medtage Kajakmænd fra Godthaab - 5. Om Manden, som opsøgte sit Sødskendebarn paa Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
hau lade dem fare. Tilvisse, havde det været Andre end netop et
Far Storfangere, som vare faldne i deres Hænder, vilde de sikkert
være blevne stjaalne.
5. Om Manden, soiu opsøgte sit Sød sken de ba rn paa
Akilinek. (Efter den mundtlige Fortælling). Tvende
Sødskende-børn (Dreng og Pige) forlode aldrig hinanden og befattede sig kun
med at vandre sammen paa Landjorden. Først da de bleve større og
Drengen tik Kajak, begyndte de at skilles ad, idet han kun hveranden
Dag gik med hende efter Rensdyr. Engang, da de vare blevne
ældre, kom de paa en saadan Vandring til et Fjeld, hvis Sydside var
smuk frodig, men Nordsiden en steil Bratning. Manden sagde: »gaa
du om ad Solsiden, jeg vil følge Skyggesiden, saa ville vi see at
mødes.« De gik saa hver til sin Side, og Manden ventede forgjæves at
skulle møde hende, omsider blev han angst, og da han kom til det
frodige Laud, gav han sig til at raabe, men ingen svarede; tilsidst
blev det Aften, og i den Mening, at hun kunde være gaaet hjem,
begav han sig paa Hjemveien. Men da han kom ind og heller ikke
traf hende der, blev lian modfalden og svarede ikke et Ord paa
Forældrenes Spørgsmaal. Først Dagen efter opad Dagen udbrød han:
»paa Grund af den Vandren har jeg mistet mit kjære Sødskendebarn,
hele Dagen søgte jeg uden at tinde hende,« og saa vilde han hverken
spise eller drikke, og Forældrene ængstedes for ham. Da han
saaledes vedblev at være ordkuap, sagde Faderen engang: »i vor
Nabobygd mod Nord tindes der mange gamle Folk, de Gamle ere rige paa
Fortællinger, gaa til dem og adspred dig.« Tidsidst fik han Lyst og
en Morgen begav han sig paa Veien og sagde at han vilde blive to
eller tre Dage borte. I)a han kom til Bygden søgte han i Husene
efter gamle Folk, og omsider fandt lian et Par meget gamle
Ægtefæller, der havde Plads paa Midbrixen; dem satte han sig ligeoverfor,
betragtede dem og sagde: »det er ikke for ingenting, man er gaaet
paa Besøg; men for at høre Fortælling.« Manden saae paa ham og
sagde: »ja, man har jo nok at snakke om, i Ens unge Dage da var man
altid paa Farten; det grove, hvide Flydetræ det duede ikke til Slæde,
nei! kun af det faste røde Træ vilde man have sig en Slæde. Saa
kjørte jeg da ogsaa engang langt hist ind i Landet, ikke for at jage,
men blot for at søge Adspredelse, da jeg havde Sorg; og jeg tik Öie
paa et høit Fjeld, lidt tlajit paa Toppen, og jeg tænkte: mon det ikke
skulde kunne skaffe dig Tidsfordriv? Jeg kom da til dets yderste
Kant, speidede med Oinene opad og saae der paa et Trin af
Brat-ningen, hvor behændigt de hoppede. Jeg betragtede dem nøiere, og
opdagede at det var kukissouk — Uuger, smukke at see til, nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
