Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Om Manden, som opsøgte sit Sødskendebarn paa Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
med sorte og hvide Striber, og høiere oppe saae jeg ligesaa mange
af samme Slags. Jeg tænkte at Moderdyret vel ogsaa maatte være
der, og j^g tik Lyst til at krybe derop. Jeg begav mig da paa Veien,
og da jeg havde naaet Overfladen, saae jeg Moderen ligge
sammen-krympet, og medens jeg betragtede dem, kom en lille Sneespurv
flyvende hen over den, uden at rette sig sprang den i et Nu iveiret og
med det Samme faldt Vingerne af Spurven ned hver for sig. Men
da jeg saae dette, grebes jeg af Skræk og flygtede. Ja, hvis nogen
søger Adspredelse, kan han tinde den der. Stedet er let at finde, i
nordostlig Retning for Eders Huus er dette det eneste høie Fjeld.«
Da Gjæsten hørte dette lik han pludselig Lyst og ilede strax hjemad.
Førend Forældrene ventede ham, see! da kom han allerede; men de
udfrittede ham ikke videre. Først henad Aftenen sagde han: nu har
jeg da hørt, hvor jeg kan fordrive Sorgerne, men min stakkels Slæde
duer ikke dertil, naar jeg har faaet en ny, vil jeg derhen,« Dagen
efter var han allerede borte, og først om Aftenen hørte de det støie
udenfor, og ind kom han springende, badet i Sved og sigende: »jeg
har da faaet mig et Trækdyr, men det bliver nok slemt at tæmme.«
Faderen skyndte sig ud, men lik Oie paa en uhyre Ræv, der laae og
brølede oppe paa Huset, hvorover han forskrækket trak sig tilbage.
Nu bad Sønnen endelig om Mad, og da. det var første Gang at
Moderen hørte dette, kom hun i Bevægelse, skyndte sig at hente tørret
Rensdyrkjød og Tælle og satte det for ham. Den følgende Dag
hentede han paa samme Maade en Bjørn, der var skaldet paa Hovedet,
og nu turde Faderen af Frygt ikke mere vove sig ud. Imidlertid
tæmmede Sønnen Dyrene og omsider løsnede lian Bindselet, som
han havde sammensnøret Forbene med, og de vare da tamme.
Saaledes gik Vinteren. Om Sommeren gik Sønnen i Kajak, men ikke
paa Fangst, alene for at opsøge Flydetræ, og engang kom han hjem
med en svær Stamme af det faste røde Træ. Deraf lavede han sig
en Slæde og brugte Ræven og Bjørnen til Trækdyr. Engang, endnu
før der var faldet Snee, sagde lian til sine Forældre, at de ikke skulde
være bekymrede, han vilde kjøre ud for at søge Adspredelse. Han
opsøgte da det Fjeld, som den Gamle havde forklaret, saae ogsaa
Kukissouk-Ungerne, og steg saa. tilfjelds efterat have bundet sine
Trækdyr til en stor Steen. Endelig fandt han ogsaa Moderdyret, og
skjøndt han ligeledes saae, hvorledes det sprang iveiret og greb en
Rype i Flugten med sine skarpe Kløer, listede han sig dog paa det
og bandt i Hast dets Forbeen med en Rem. Nær var han bleven
qvalt af Sved, men da Forbenene vare bundne, havde han det let
med Bagbenene, og endelig slæbte lian det. ned og lagde det paa
Slæden. Da han nu kom hjem og fortalte Faderen, at han havde bragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
