Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Om Manden, som opsøgte sit Sødskendebarn paa Akilinek - 6. Akutak og Inuinak. — Om en Afsindig, der blev Gjenganger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
en Kukisouk, sagde denne: »for Mennesker er du nu uovervindelig«
thi han havde hørt, at endnu ingen havde eiet en Kukisouk. Fra
den Tid af paatog Sønnen atter sit tidligere Væsen. Om Vinteren,
da Isen havde lagt sig, kjørte han flittigt i Slæde ined Ræven og
Bjørnen. Engang kom han langt ud i Nordvest til en Aabning, der
var fuld af Sælhunde og Fugle; hiinsides samme fik han Øie paa en
blodig Plet, og da han kjørte derom, traf han paa Slædespor, der
førte lige ud tilsøes. Han kjørte efter dem og kom omsider til en
stor 0, og fandt der et IIuus. En Kvinde kom udenfor, med et
Barn paa Ryggen, og da hun opdagede den Fremmede og stirrede
paa ham, gjenkjendte han sit Sødskendebarn. I)e gave sig nu i Snak
sammen og hun fortalte: »paa hiin Dag, da vi gik rundt om Fjeldet,
og jeg gik langs Solsiden, kom der et stort Umenneske, greb mig og
bragte mig hertil, hvor han gjorde mig til sin Hustru, men sørgede
vel for mig; saa at jeg ikke har lidt nogen Mangel, gaae nu
indenfor.« Om Aftenen kom Svogeren hjem fra sin Fangst, slæbende en
stor Hvalros med Unge efter sig. Da han saae den fremmede Mand,
blev han først skinsyg og vilde dræbe ham, men da han saa hørte,
at det var en Slægtning, blev ban meget glad og vilde, at han skulde
blive hos dem. Men Gjæsten tænkte paa sine Forældre, at de maatte
være bekymrede for ham, derfor begav han sig paa Hjemveien den
følgende Dag, efterat de havde lovet at ville besøge ham. Henad
Foraaret saae man dem ogsaa komme kjørende, med 5 Rensdyr spændte
for Slæden; men ved Ankomsten blev den fremmede Svoger saa
forskrækket over de fæle Trækdyr, at han ikke turde gaae ud af Huset
igjen. Formedelst sin Kjæmpestørrelse, da han ikke var noget rigtigt
Menneske, maatte han ligge paa Gulvet; omsider tik han dog Lyst
til at gaae ud. Da gav Svogeren sine Trækdyr Befaling til at de
skulde dræbe ham, og idet han kom frem at Huusgangen, bed Ræven
ham først, og derpaa sønderrev Kukissouken ham med sine Kløer.
Senere dræbte Svogeren ogsaa deres Barn, af Frygt for, at det skulde
blive ligesom Faderen, og da Sødskendebarnet omsider havde
forvundet sin Sorg, paatoge de atter deres gamle Skik og vandrede
sammen ligesom fordum. Sammesteds hvile ogsaa deres Been.
6. Akut ak og Inuinak (Efter den mundtlige Fortælling). En
Mængde Brødre havde en eneste Søster, som de vare meget
paa-holdne paa. Naar der var Storfangere, som friede til hende, pleiede
Brødrene at skjænde paa dem, blot for at beholde hende. Nordenfor
dem laa der en anden Bygd, og den var ikke langt borte. Her boede
Akutak og Tnuinak; engang da de vare ude i Kajak sammen, sagde
Akutak: »lader os besoge de mange Brødre.« Tnuinak meente vel,
Rink : EBkimoUke Eventyr og Sagn. TI. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
