Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Akutak og Inuinak. — Om en Afsindig, der blev Gjenganger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
at de ikke vilde indlade sig med dem, men alligevel droge derhen,
men alle Mændene vare ude i Kajak og deres Koner vilde slet ikke
tage imod dem. Alligevel stege de iland. Mændene havde nemlig
sagt til deres Koner: »dersom der i vor Fraværelse skulde komme
Besøg af ugifte Mænd, skulle I ikke modtage dem.« Derfor var det,
at de frygtede. Alligevel gik de fremmede op, kom ind i Huset og
saae den eenlige Søster, som havde sin Plads paa den søndre Side,
hvor hendes Sengklæder laae, (saa smukke) som Kavdlunaits. Skjøndt
man nu anviste dem Plads i den nordre Ende, satte de sig dog foran
den eenlige Søster. Derpaa toge de deres Pelse af; Akutak var den
første, hans Hud skinnede som en Hvidfisk, men da Inuinak blottede
sig, saae han ud som en Ravn. De bleve da saaledes her, og endnu
førend man havde budt dem noget, blev der raabt at Kajakker kom
slæbende med Fangst. Qvinderne gik ud for at. bringe den op, og
strax efterat de vare komne tilbage, hørtes det støie i Huusgangen,
og ind kom En farende og derpaa udbrydende i en brummende Tone:
»hvad er det, vi have nok faaet Gjæster.« Det var nemlig den
mellemste af de mange Brødre, senere kom de andre. Akutak svarede:
»ja vi ere rigtignok komne paa Besøg, men vi vare egentlig ikke
videre forhippede derpaa.« Den mellemste sagde: »sætter saa noget
Mad frem for Gjæsterue«. Saa bleve de beværtede, og efter Maaltidet
begyndte Samtalen, men de vendte bestandig Blikket paa den
eenlige Søster, og saaledes bleve de siddende der til seent paa Aftenen.
Omsider begyndte Brødrene at lægge sig til at sove paa de yderste
Pladser; den mellemste vilde vaage, han tog blot Støvlerne af, lagde
sig paa Ryggen og holdt Øie med Gjæsterne. Da sagde Inuinak med
høi Røst: »du der, red Seng til mig.« Den eenlige Søster var ikke
seen til at rede Seng, og Inuinak trak Støvlerne af og tog Plads ved
hendes Side. Brødrene vilde til at reise sig men betænkte sig, og
saae ikke mere efter ham. Da Akutak nu mærkede, at han var ene
tilbage, sagde han, uden dog at have Nogen at henvende sig til,
ligeledes: »du der, red Seng til mig.« Brødrene saae hen til ham og
sagde: »du snakker jo hen i Veiret, læg dig kun for dig selv.« Akutak
lagde sig da skamfuld til at sove, men om Morgenen tidligt, da de
vaagnede, var han borte. Han havde nemlig af Ærgrelse hexet over
dem, idet han indgav den eenlige Søster Fjendskab mod hendes (nye)
Mand. I Morgenstunden gik Brødrene ud i Kajak, medens deres (nye)
Svoger blev liggende. Først efter Solens Opgang kom han paa
Benene, tog sin Kajakpels paa og gik ligeledes ud. Efter et kort
Mellemrum, meldtes der at han kom tilbage med Fangst. Han havde
allerede faaet to Sadhunde, og hans unge Hustru kom nu i
Bevægelse og gik ud for at Hense. Da hun var færdig, gik hun løs paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
