Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Akutak og Inuinak. — Om en Afsindig, der blev Gjenganger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Manden og begyndte at kjærtegne ham, uden at vige fra hans Side.
Seent paa Aftenen, da alle Brodrene vare komne hjem, begyndte
Manden at blive bange for hende op flygtede hen i en Krog bag
Lampen; liun vilde først forfølge ham, men lod ham saa være. Den
følgende Morgen gik Brødrene ligeledes i Kajak, men Svogeren gik først
ud efter Solens Opgang og kom allerede snart efter Middag hjem med
Fangst. Da hans Kone havde flenset og kom ind, foer hun atter
løs paa ham og holdt liam omslynget saa at han faldt baglænds om
med hende, da han forgjæves søgte at slide sig løs. Omsider, da
Brødrene vare komne, flygtede han af Skræk atter hen bag Lampen,
efterat have skubbet hende baglænds om paa Brixen. Men hun
forfulgte ham, lagde sin Haand paa ham og greb saa en Slibesteen, der
siges at det var en af Stenene fra Tunudliorfik, den gav hun sig til
at æde af, som om det kunde være et Stykke Is. Da Brodrene saae
dette, sagde de: »vor Søster er gaaet fra Forstanden, lader og ile
herfra,« og de begave sig strax paa Flugten idet de overskare
Baa-dens Surringer. Ved Afreisen sagde den mellemste til Svogeren:
»naar et Menneske er i den Tilstand, er der intet mere ved det at
gjøre, kom og flygt med os.« Svogeren svarede: »jeg vil dog
foreløbig blive hos hende, selv om det kun var for en Nat.« Saa droge
de da bort og han blev ene tilbage hos sin Kone. Men hele Natten
løb hun efter ham, idet han bestandig flygtede; tidlig om Morgenen
sprang han under Flugten ned i Huusgangen, i det Øieblik da han
kom forbi dens Aabning, styrtede ned efter sin Kajak og satte sig
i den. Lige idet han stødte fra Land naaede hun ham, greb efter
Kajakstævnen men tog feil. Hun var nær løbet ud efter liam, men
vendte saa tilbage; Manden betragtede hende først, men ilede saa
afsted til sine Svogre, der havde lagt op paa en lille 0 derudenfor.
Den mellemste kom ham imøde og spurgte, hvorledes hun havde det,
men han svarede, at han omsider maatte flygte, da hun bestandig
forfulgte ham. Svogrene sagde: »naar et Menneske er kommet i den
Tilstand, er det ikke til at omgaaes med, bliv derfor herefter fra
hende.« Saaledes gjorde han da ogsaa, men efter 10 Dages Forløb,
da de vaagnede om Morgenen, sagde han: »hun er muligen omkommen
af Hunger, jeg maa dog engang hen at see til hende.« Svogrene
søgte at afholde ham derfra, men han var paastaaelig og tog afsted.
Da han kom til Stedet, trak han sin Kajak blot lidt op af Vandet,
og gik saa op. Af Frygt for sin Kone turde han ikke gaae gjennem
Huusgangen, men kigede blot ind ad Vinduet og saae hvorledes hun
laa udstrakt paa Blixen med udfoldede Haar. Da han talte venligt
t.il hende, svarede hun ham ligeledes kjælent og sagde: »jeg er nu
ganske rask igjen, træd kun indenfor.« Han gik da ind, men ligesom
•l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
