Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Akutak og Inuinak. — Om en Afsindig, der blev Gjenganger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
han kom hen til hende, foer hun pludselig op, hvorpaa han atter
sprang ned i Huusgangen, og hun efter ham. Da han flygtende netop
var kommen ud ad Indgangen kom hun ogsaa farende ud, med
frera-staaende Øine, og da han var lobet ned og havde sat sig i Kajakken
og stødte fra Land, greb hun efter Stevnen , men da hun tog feil og
Manden ikke strax kunde komme i Gang, forfulgte hun ham gaaende
paa Vandet, som var det paa Isen. Da han hørte hendes klynkende
Stemme og saae sig om efter hende, var hun ganske nær ved ham.
Han tænkte: »hvorfor vovede jeg mig da ogsaa hen til den Slemme,
som nu kommer farende lige hen og æder mig op.« Da han ikke
vidste noget andet Middel, gav han sig til at vippe med Kajakken.
Derpaa tabte hendes Stemme sig, og da han saae sig om, hun nærved
at falde (formedelst Vandets Bevægelse); han ventede lidt efter hende
og paa denne Maade førte han hende henimod Brødrene. Da han
nærmede sig til dem, skrege de: hvorfor bringer du hende til os, hun
vil sikkert gjøre det af med os.» Da de raabte saaledes, og han ikke
kunde forlade hende, saae hun foran sig en Stribe af Strømbølger,
og da hun stødte paa den, hørtes hun sige: »jeg falder ned i
Revnen,« hvorpaa hun vendte ham Ryggen og ilede jamrende bort. Efter
Efter den Tid besøgte Manden hende ikke mere. Först mange Dage
efter sagde han en Morgen: »hun er sikkert omkommen af Hunger,
jeg maa dog hen at see til hende.« Svogrene begyndte at snakke:
»Det er da ogsaa et ufortrødent Menneske, nær havde hun ædt ham
op, og endda har han ikke tabt Modet.« Men han blev ved sit
Forsæt, og tog afsted. Da han kom derhen og steg iland, satte han
blot Kajakken paa Grund og gik saa op til Huset. Ilan fandt da
Vinduerne iturevne, og da han kigede ind igjennem det søndre, var
hun borte og ikke til at see. Idet han vilde gaae ned til sin Kajak,
saae han sig blot lidt om og opdagede hendes Fodspor, som førte
op tilfjelds. Ilan fulgte dem, og kom til en Ilule under en stor
Steen, og kigede ind i den der sad hun sammenkrøben og med
Ansigtet indadvendt. Han gav hende Tegn, men hun rørte sig ikke,
gik derpaa ind og fandt hende død, og med de indvendige Øienvige
brustne. Derpaa begrov han hende forsvarligt, vendte tilbage til sine
Svogre og fortalte dem det, og kom saa ikke mere til Stedet. De
forlode da ganske Huset og toge Vinterophold paa den yderste af
Øerne, og derpaa lagde der sig fast Iis. Nu hændtes det paa den
Tid, at en af Akutaks Samboende, en stakkels Forældreløs sagde:
»da jeg ingen Støvler har, agter jeg at gaae til de mange Brødre og
tilbyde dem min lille Hund mod at faae nogle gamle Støvler i
Betaling.« Med disse Ord begav han sig paa Veien og kom i
Morgenstunden til de mange Brødres Huus, men saae, at det var uden Vin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
