Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Akutak og Inuinak. — Om en Afsindig, der blev Gjenganger - 7. Om Manik, som reiste langt mod Nord. — Gjengangeren. — Fremtrylning af Fødemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
to Par gode Støvler, og da han skulde forlade dem, gav han ham
desuden en Kniv med et smukt Skaft, og alle Brødrene gave ham paa
samme Maade Foræringer, saa at han neppe kunde bære alle de
Støvler og Knive. Den følgende Dag gik han hjem, og efter
Hjemkomsten solgte han Knivene og fik sig en Kajak.
7. Om Manik, som drog langt nordpaa. Manik var en
Storfanger, men gammel Ungkarl, og naar hans Moder, der var
overlæsset med Huusarbeide, opmuntrede ham til at gifte sig, vilde han
ikke høre paa hende. De havde til Nabo en anden Storfanger, som
var meget paaholden paa sin Datter, der var hans eneste Barn.
Engang, da Foraaret var kommet, sagde Manik til sin Moder: »gaa
lien og indpak Alt hvad du behøver, vi ville reise nordpaa.«
Moderen adlød ham, samlede sine Sager sammen og lavede sig tilrette.
Den næste Dag var det smukt Veir, Manik gik ikke i Kajak, men
ventede til alle Pladsens Kajakmænd vare gaaede ud, og først da de
vare af Sigte, sagde han til Moderen: »gjør dig nu færdig til Reisen.«
Da de havde bragt Tøiet ued og ladet Baaden, sagde han endvidere:
»gjør Baaden istand til 2 Aarer.« Det var første Gang at hun havde
hørt dette af Sønnen, og medens hun satte Aarestropperne paa, bragte
han sin Kajak ned i en Fart, og sprang derpaa atter iland og løb
ad den nærmeste Vei lige op til Storfangerens Huus. Hun vilde
raabe til ham, men han var allerede forsvunden gjennem Indgangen,
og strax efter kom han atter ud, slæbende Datteren, der forgjæves
vreed sig og kastede Hovedet frem og tilbage, medens hendes Moder
løb bag efter og skjændte. Men han bragte hende hurtigt ned i
Baaden og stødte fra Land, og under hendes høie Jammerklage droge de
afsted nordefter. Paa den første beboede Plads de kom til, gik
Manik paa samme Maade op og hentede en Qvinde, og vedblev saaledes
paa hver Plads at røve en Qvinde, dog ikke for at have dem til
Hustruer, thi alene hiin Storfangers Datter vilde han have til Hustru,
men blot for at bruge dem til Roersker, og da han saaledes havde
faaet Besætning nok til sin Baad, holdt han op dermed. Hans Baad
roede da saa hurtigt, at han paa een Dag fuldendte 2 gode
Dags-reiser, og paa denne Maade kom han da i kort Tid meget langt
nordpaa. Landet blev stedse sparsommere befolket og Frosten indfandt
sig; tilsidst traf de slet ikke paa Mennesker mere, og Manik
begyndte da at frygte Eensomheden. Da de saaledes engang havde
reist en Dag over, og skulde til at slaae Telt op, fandt de, at
Solens Varme ikke mere havde optøet Jorden; han sagde da til sine
Roersker; vi ville nu neppe træffe paa mange Mennesker mere, bygger
derfor Huus.« Saa byggede de da et Huus med 2 Vinduer og flyt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
