Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Om Manik, som reiste langt mod Nord. — Gjengangeren. — Fremtrylning af Fødemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
trak hurtig Støvlerne paa og sprang ned i Huusgangen, hvorfra han
kigede udenfor og saae det (Gjenfærdet) komme slæbende med
Liig-klædet efter sig og Øinene ud af Hovedet, blot hængende ved
Senerne. I sin Skræk trykkede han sig op til Væggen, hvorpaa
Gjenfærdet gled ind forbi ham uden at bemærke ham, og strax sprang
han ud, skyndte sig til Slæden spærçdte Hundene for igjen og foer
afsted ud paa Isen. Men derved blev Gjenfærdet skræmmet og kom
nu farende ud af Huset, og da det nærmede sig standsede Hundene,
som om dets Fødder klæbede fast til Jorden. Han pidskede paa dem
af alle Kræfter, og da de derover begyndte at hyle, løsnedes de nu
atter med det samme, men ved den ^pludselige Fart faldt han af,
greb om Opstænderne og lod sig slæbe til det omsider lykkedes ham
at komme op paa Slæden igjen. Han drev da Hundene udefter, men
de dreiede bestandig indad Landet til. Saaledes kjørte han til langt
ud paa Natten, tilsidst saae han Lys for sig, og da var det atter
det samme fæle Huus, som han havde været inde i. Han pidskede
paa Hundene og vilde dreie til Siden, men tilsidst kunde han slet
ikke styre dem mere, og da han overlod dem til sig sig selv fore de
lige op til Huset, tværs over Indgangen og lige tilfjelds til de naaede
en Steendynge. Dette var nemlig den Grav, hvorfra den Skrækkelige
var kommen, og da Hundene havde hævnet sig ved at trampe hen
over den vendte de sig ganske af sig selv atter ud efter, og det gik
nu i strygende Fart ud paa isen og nordefter, men han lod dem
løbe, som de vilde, da han ikke mere kunde styre dem. Nogen Tid
derefter dreiede de atter af sig selv ind imod Land, og han opdagede
atter Lys, først troede han kun at see eet Vindue, men saa kom der
Here frem, han mærkede at det var en lieel Bygd, og da han
smældede med Pidsken, saae han det blinke fra Vinduerne, og en Mand
kom udenfor, hvorpaa der hørtes høie Velkomstraab. Da han kjørte
hen under Baaden, blev lian heelt omringet af Mænd, som alle
vilde hjælpe ham. Medens han bandt sine Hunde, gik nogle af dem
op, men een Mand blev hos ham og hviskede til ham: »du kommer
netop tilpas, siden der er stort Gjæstebud.« Ledsaget af denne gik
han, som følte megen Sult, ind i Huset, og der sad da et stort
Selskab, Qvinderne for sig paa Brixen, og Mændene for sig paa et. stort
Baadeskiud, som var udbredt paa Gulvet, og der var fuldt op af Kjød.
Manik ventede til han havde taget Pelsen af, hvorpaa han gav sig
til at spise. Da han var færdig, raabte en af Mændene: »hvad hjælper
det med een Ret Mad, det duer intet, bringer noget til Forandring.«
Ved at høre dette sprang en af Pigerne op, løste sit Topbaand,
sænkede det ned i Huusgangen som om hun tiskede, trak derpaa som
om hun ikke kunde magte det og raabte om at faae Hjælp. En af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
