Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Om en Kivigtok, en Qvinde, som atter kom til Menneskene, blev gift og fødte Bjørneunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
kom til sig selv igjen, mærkede hun at hun havde faaet en
Kingule-rak (Angiak, som hang ved hende). Nu fortælles der, at medens
hun endnu var i sine gode Dage, havde hun taget sig af to
forældreløse Stakler, en Eroder og Søster, som vare der i Huset. Lang Tid
derefter, da Drengen var voxet op til en stor Erhverver, og da
Ar-narsarsuaks Brødre efterhaanden vare døde, flyttede disse Sødskende
ud til de yderste Øer og opsloge deres Vinterboliger ganske ene i
en Udørken. Naar Broderen gik paa Fangst, havde Søsteren saaledes
intet Menneske at tale med, og hvergang han kom hjem og de
snakkede sammen, var det hende derfor, som om de havde faaet mange
Gjæster. Da de sadde saaledes en Aften sammen og snakkede, sagde
Broderen: »jeg skal dog engang forsøge paa at synge Arnarsarsuaks
Vise.« Søsteren svarede: »du burde vel erindre, at Arnarsarsuak
hører til de saare usædvanlige, husker du ikke, at hun som
frugtsommelig flygtede fra Menneskene — altsaa, vov ikke at synge hendes
Vise. Mig er der bleven sagt, at de Usædvanlige altid kunne høre deres
Viser, naar de benyttes.« Men Broderen blev ved sit Forsæt, og da
Søsteren ikke kunde snakke ham derfra, maatte hun omsider
nødtvungen give efter; men aldrig saasnart havde han istemmet Visen,
førend en Stemme lod sig høre fra Vinduet: »da jeg hørte min Vise,
vaagnede Lysten hos mig til at komme, derfor er jeg nu her.« De
tvende Sødskende betragtede hinanden med Forbauselse, eftersom de
boede paa en Plads, i hvis Nærhed der ikke fandtes Mennesker.
Men da de gjenkjendte Arnarsarsuaks Stemme, hviskede Søsteren:
»jeg sagde dig det jo, at hun ikke vilde blive uvidende om det, naar
hendes Vise blev sungen, svar hende nu, du taler bedst for dig.«
Men da Broderen ikke vilde komme frem med et eneste Ord, hørte
man atter Stemmen: »man behøver ikke at frygte for mig, nu vil
jeg komme ind.« Da Broderen slet ikke vilde tale, sagde Søsteren:
»kom kun ind,« hvorpaa der hørtes nogen krybe ned i Huusgangen,
medens de begge sadde tause paa Brixen og kun havde een Tanke,
nemlig den, at de vilde blive ihjelskræmmede. Nu nærmede det sig
Opgangen, — neppe turde de skjæve med Oinene derhen — saa kom det
heelt frem, og hvem Anden var det end Arnarsarsuak, skjønnere end
nogensinde. Idet hun kom ind, sagde hun: »langt borte i Indlandet
befandt jeg mig, da jeg hørte en Stemme, som lokkede mig herhid.«
Søsteren sagde: »det var blot til lidt Adspredelse, at han gav sig
til at synge din Vise.« Arnarsarsuak fortalte videre: »I mindes
dengang, da jeg flygtede fra Menneskene, fordi jeg nemlig havde hørt
mine Svigersker sige: mon hun troer at Nogen vil forsyne hendes
Snavs Unge med Klæder. Jeg løb da langt ind i Landet og hk en
kingulerak, den har bestandig hængt ved mig, først forleden Dag blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
