Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Om en Kivigtok, en Qvinde, som atter kom til Menneskene, blev gift og fødte Bjørneunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
jeg befriet for den, og der er saaledes intet mere at befrygte ved mig,
jeg ønskede nu gjerne at Hytte her til eder.« Da de ikke kunde blive
frie for hende, maatte de saaledes tage hende til Huusfælle; 0111
Aftenen lode de hende lægge sig paa den ene Ende af Brixen, og lagde
sig selv paa den modsatte Ende, men de kunde aldeles ikke sove,
hvergang det rørte sig en Smule, fore de sammen af Forskrækkelse,
paa Grund af den Qvinde de havde faaet i Huset. Den følgende
Dag vilde Broderen gaae paa Fangst, men hun bad ham endelig blive
hjemme, hun turde ikke være ene med hende, der dog syntes at høre
til de usædvanlige. Atter Dagen efter bad hun ham dog holde sig i
Nærheden, han roede derfor kun saa langt bort, at han bestandig
kunde have Øie med dem. Om Aftenen kom han hjem med to
Sælhunde, Søsteren vilde som sædvanligt til at Hense, men Arnarsarsuak
vilde være ene om det, Hensede i en Fart begge Sælhundene, gjorde
Ild paa, og medens hun kogte syede hun. Da de saae, at hun var
saa Hittig til Arbeide, forvandt de omsider deres Frygt og endelig
besluttede Broderen at tage hende tilægte. Da hun saa senere
bemærkedes at være frugtsommelig, blev Søsteren atter bange, »hun vil
vist ikke blive Moder til noget rigtigt Barn, hvorhen skal jeg da
Hygte, siden vi boe paa en 0, jeg maa da løbe lige ud i Stranden«,
sagde hun. Omsider flygtede de begge ud af Huset, men en Dag,
da Broderen kigede ind igjennem Vinduet, saae hans Hustru paa
ham og sagde: »I behøve ikke at frygte, Fødselen er overstaaet,
kommer kun ind til mig.« Han løb da efter Søsteren og kaldte paa
hende; da hun saae Broderen var hun allerede halvt ude i Vandet,
men nu gik de begge ind i Huset, hvor Arnarsarsuak sad smilende
og sagde til dem: »seer her det farlige, som I frygte for, her ere
mine Børn,« og hun viste dem en Bjørneunge og et rigtigt Barn, som
hun havde bragt til Verden. De opt’ødte dem, og da Bjørneungen
kunde gaae alene, fødte hun atter paa samme Maade en Bjørn og et
Menneske, men denne Gang nærede de ingen Frygt for hende.
Faderen gav Drengene Kajakker, men Bjørnene gik af sig selv paa
Erhverv; tilsidst kunde han slaae sig selv til Ro, da han havde sine
Børn til Forsørgere. Engang sagde han: »disse bør ikke bestandig
leve i Eensomhed, lader os opsøge Mennesker.« De droge da
nordpaa, Sønnerne ledsagede dem i Kajak og Bjørnene svømmede ved
Siden af Baaden. Paa denne Maade Hk de omsider Øie paa en
Teltleir; da Bjørnene saae de mange Mennesker holdt de sig tæt ind til
Baaden og ståk blot Snuderne op over Vandet, de skammede sig
nemlig. Faderen sagde: »I have ikke Aarsag til at skamme eder, I
ere jo ogsaa Mennesker,« Men da de stødte til Land lidt sønden for
Teltene, kom der mange Mennesker for at modtage ’dem, man saae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
