Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Om en Anginiartok eller forulykket Kajakmand, der vender tilbage til de Levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
kere, tilsidst standsede han og saa løftedes han atter op igjen. Hurtig
greb han sin Aare, reiste sig halvqvalt, blæste Blodet bort, som var
trængt frem i hans Næseboer, og saae sig om efter sin Ledsager, men
nei — der var ingen at see, ikke een af de mange Kajakker var frelst,
da han forgjæves havde speidet med sit Blik, vendte han ind ad Land
til, men nu stod Vandet i Røg. I)a han nærmede sig de yderste
Øer, syntes han at bemærke noget Sort, som bevægede sig nede i
Dybet jævnsides med hans Kajakstol. Da han saae nøiere efter,
bemærkede han at det var et Menneske, og tilsidst gjenkjendte han sit
Sødskendebarn. Ilan raabte ned til ham: »hvorledes har Du det.«
En Stemme svarede: »jeg har det taalelig godt, men der mangler
et Stykke af mig« (nemlig som Anginiartok). Saaledes førte han
ham med sig ind imod Land, idet han langsomt blev større. Da de
kom ind imellem Øerne, sprang Vinden om i Vest og sagtnede.
Imidlertid sad hans Sødskendebarns Moder derhjemme paa Brixen,
tog sin Mærketraad (d. e. til at udforske Sønnens Skjæbne) op, og
trak i den, — strax rev den over, men de afholdt sig dog fra at
græde, eftersom de Borteblevne vare Angerdlartugsat. Thi havde de givet
sig til at græde, saa vidste de, at de vilde have hindret dem i at
vende tilbage. Da hun anden Gang trak i Traaden, sprang Vinden
om i Vest uden at Traaden endnu rykkedes over. Omsider fattede
de dog Bekymring. Imidlertid havde de to Kajakmænd naaet
Strandbredden udenfor Huset. Kalerarmiok sagde til sin Ledsager: »du skal
først stige iland, og jeg bagefter, thi jeg er lieel, men paa dig mangler
der et Stykke,« og han vendte ikke Blikket fra ham, for at kunne
hjælpe ham, hvis noget skulde skræmme ham ud til Havet igjen.
Derpaa ledede han ham ind ved Haanden og til Iluset — o! hvor
hvor oplivende skinnede Lampernes Lys dem der imøde! Atter sagde
han: »du skal gaae forrest ind i Iluset«, og da Sødskeiidebarnet ståk
Hovedet op ad Indgangen raabte hans Moder: »der kommer lian,«
løste sit Topbaand, udbredte sine Haar og gik hen og lod Sønnen
hænge sig fast ved dem, hvorpaa hun trak ham op med sit Hoved,
og ligesaa gjorde hun ved den Anden. Senere kom Naboerne for at
forhøre sig angaaende de mange Kajakker, og da de hørte at de alle
vare omkomne udbrøde de i Jammerklager. Men Kalerarmiok
fortalte dem, hvorledes han havde formanet dem til ikke at blive ved
lisfjeldet, og hvorledes han selv og hans Ledsager paa en
vidunderlig-Maade vare blevne frelste. Han opholdt sig kun den Vinter paa
Stedet, lian havde allerede faaet nok deraf, vendte atter tilbage til
sit Hjem og drog ikke niere nordpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
