Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Om Fjordboerne, som besøgte Kangek og beskjæmmede deres Bespottere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
pleie ikke at gaae denne Vei her nedenfor Husene, vi pleie altid at
lande hist paa det yderste Næs; rigtignok er det ikke let at komme
op der formedelst Søgang, man kan kun stige ud idet man lader
Brændingen skylle over sig.« üe tvende Stakler gik da af
Beskedenhed atter ud til Næsset, men skottede tilbage og mistvivlede
næsten, da de befandt sig foran det. Tilvisse, de Folk paa Kangek
vare dengang ildesindede og have rimeligviis tænkt ikke at ville
redde dem, hvis de skulle forulykkes under Forsøget paa at stige
iland. Imidlertid da Mændene derinde fra Land af bestandig vedbleve
at skynde paa dem, skottede den Ældre tilbage med sin Aare, og da
han var kommen i en passende Afstand fra Strandbredden, og hine
vare blevne ganske tause, roede han rask til, lod sig bære af den
svære Dynning lige op paa Klippen, ståk hurtig sin Aare under
Remmen af Kajakken, trykkede sin Halvpels ned medens Søen brød over
ham, og sprang med det samme ud af Kajakken og op paa Landet, hvor
han stod og ventede til Søen atter førte hans Kajak ind til ham,
hvorpaa han greb den og trak den op. Da hørtes der ikke en Lyd
fra de mange Spottere, som stode der, slagne af Forbauselse over
den Landgang, som de selv ikke saae sig istand til at eftergjøre.
Endnu medens han trak Kajakken op, roede den yngre til og gjorde
det samme endnu bedre, thi han var mere behændig end den ældre,
derfor havde han ladet denne gaae først, for at passe paa ham. Da
de havde ladet sig see paa denne Maade, fattede Mændene Godhed for
dem, og enhver vilde, den ene heller end den anden indbyde dem til sig.
Da de hørte disse Indbydelser, og den Ældste mærkede, at de havde
villet have dem tilbedste, sagde han: »vi Stakler vare egentlig ikke
de rette til at komme herud, nei! vor yngste Broder han er ganske
anderledes, men han havde ikke Lyst til at følge os. Om Sommeren
nemlig, naar den store Landiis kalver deroppe i Iisfjorden, og de
spraglede Sælhunde indtinde sig, saa vilde vi gjerne være med, men
vi tør ikke paa Grund af den svære Søgang, vi vente gjerne til den
har lagt sig lidt, og staae imidlertid og see til, hvorledes vor yngste
Broder sætter over Fjorden. Deraf kunne I vide, at vi daarlige
Stakler egentlig ikke ere de rette til at komme herud.« De mange
Spottere gave ikke en Lyd fra sig. Da de Fremmede havde bragt
deres Kajakker i Orden, gik de paa Indbydelse op i Husene og bleve
beværtede med Alker, som de fandt megen Behag i, dog fandt de
Indvoldene endnu mere velsmagende end Kjødet, eftersom de nemlig
sammenlignede dem med Indvolde af Maager, som de vare vante til
at spise. Dagen efter gik de med paa Alkejagt og begav sig derpaa
hjem igjen, efterat have faaet fuld Last til deres Kajakker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
