Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Om en Gjenganger - 14. Om den gamle Qvinde Inoujuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
ved «Hovedets Løftning«, men det hjalp ikke, hun blev værre og
værre, og tilsidst gik hun fra Forstanden og døde i Raseri, da hendes
Huusfæller maatte forsvare sig mod hende med Magt og ved deres
Amuletter. Efterat have begravet hende flygtede de alle bort fra
Pladsen. Imidlertid kom kort efter engang to Kajakmænd, som intet
vidste deraf, forbi Stedet, og overnattede formedelst Storm veir i det
forladte Huus. Om Natten kom Gjengangeren og vilde ind i Huset.
Men nu var den ene af dem af Angakokken Usuganguak bliven
opdraget til Kiligtisiak. Derfor havde han mærket Uraad og tilstoppet
Indgangen. Ellers vare de muligen blevne ihjelskræmmede.
14. Om den gamle Qvinde Inoujuk. (Efter den mundtlige
Fortælling). Folk, som opholdt sig ved Kakok (nær Godthaab) hørte
tale om Pakase, der af sin Moder havde faaet et Middel til Livets
Forlængelse. Paa samme Tid kom der Reisende sydfra, som fortalte,
at Pakase’s vare paa Veien dertil. Kort Tid efter blev der raabt
»Baad«, og man var meget nysgjærrig efter at see Manden, som havde
den høie Levealder, men de Fremmede lagde paa Land lidt derfra,
udenfor Mundingen af Sundet. Strax roede en Mængde Kajakker hen
til dem og hjalp dem med at bære deres Reisegods op. Baadens
Styrer var en Mand med sneehvidt Haar, nemlig Pakase, og blandt
hans Ledsagere fandtes hans ældre Børnebørns Børn. Det faldt da
Ingen ind, at Pakase endnu kunde have en Moder ilive, men medens
de saaledes bare Godset op, saae de en Pige med Amaut sidde ved
Siden af det store Telt, som de vare ifærd med at reise. Denne
Pige havde Pakases Moder, som hed Inoujuk, i sin Amaut. Da Teltet
var reist, bleve de budne indenfor og beværtede, det var meget stort
og i Midten forsynet med en Støtte. Da Samtalen var begyndt sagde
en af Gjæsterne: »vi have hørt saameget tale om dig, derfor kom vi
hertil for at see dig, det er din høie Levealder som vi have hørt saa
meget berømme.« Pakase svarede: »der er dog ikke noget videre
berømmeligt ved mig, den eneste, som der kan være Grund til at
berømme, er min Moder hist, som lever endnu den Dag idag.« Med
disse Ord viste han dem inden i et Teppe et Menneske som et
nyfødt Barn, og han bad dem see nøiere paa hende. Han tog hende
op og viste hende frem, hun lagde slet ikke Mærke til sine
Betragtere, og vilde ikke have fat i andet end Kanten af Teppet, som hun
pattede paa ligesom et Barn, der vil have Die, og han viste dem Duun,
som vare befæstede til Næseborene, og som de om Natten brugte til
Kjændemærke paa, at hun endnu aandede, og ligeledes fremviste han
hendes Been, de vare heelt visne og uden Kjød, og han sagde, at
dengang hun endnu havde sit Mæle, havde hun fortalt, at først naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
