Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Om den gamle Qvinde Inoujuk - 15. Om Geirfuglens Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
liendes Bagdeel brast, vilde hun døe. Fremdeles havde hun tortalt,
at i fordums Tid, da der eudnu ingen Kavdlunait vare bosatte i
Landet og da Hvalfangerne beseilede Nordlandet, var Sydlandet blevet
besøgt af en Skibsfører, ved Navn Tinusuk, som kom for at handle,
hun var dengang en ung Pige. Han var den første, som
Sydlændingene handlede med, og han kom aarligen i mange Aar, og reiste først
fra Landet igjen naar lian havde fuld Last af Spæk og Skindvarer.
Engang kom han ogsaa til Landet med en stor Mængde Handelsvarer,
lian holdt meget af de Indfødte, og disse vare ham ligeledes meget
hengivne, ikke den ringeste Gjenstand blev stjaalen fra lians Skib.
Der siges, at de Indfødte indbyrdes havde aftalt, at hvis Nogen iblandt
dem stjal det Ringeste fra Tinusuk, saa vilde de Andre straffe ham
derfor. Af den Grund blev intet Tyveri begaaet. Tinusuk havde da
fuld Last af Knive, Pilejern, Perler, Skydevaaben og alt hvad der
faldt i Folks Smag. Hele Sommeren over handlede han, men da hans
Varer endnu ikke vare udgaaede, forblev han Vinteren over, og endnu
om Foraaret havde lian Handelsvarer. Da han ikke vilde reise bort
saalænge disse endnu ikke vare opslupne, og da hans Skib var
fuldlastet, stoppede han endnu løst Spæk ovenpaa, det var nemlig fordum
ikke Skik at udkoge Tranen. Med denne svære Last reiste han først
fra Landet midt paa Sommeren. Det følgende Foraar ventede
Sydlændingene atter Handelsskibet, men de ventede forgjæves hele
Sommeren, og ligesaa gik det den følgende Sommer, da der heller intet
indfandt sig. Sagen var nemlig, at Tinusuk, efter at være afgaaet fra
Landet, var gaaet under med sit Skib, paa Grund af den altfor store
Last. Derover bleve de meget nedslagne, og det varede længe, inden
der atter kom Handlende. — Det var heller ikke langtfra, at Inoujuk
havde oplevet de gamle Kavdlunait (Nordboer), dersom de havde levet
i hendes Tid, vilde hun ogsaa have kunnet fortælle om dem. Da
Gjæ-sterne vare komne hjem talte de atter den følgende Dag 0111 at
besøge Pakase’s, men da de kom til Teltet bemærkede de strax, at der
herskede Taushed — Inoujuk var nemlig død. Endelig var hendes
Bagdeel bristet. Landet hist ligeoverfor Kanait har Navn efter hende
og kaldes Inoujuk.
15. Om Geirfuglens Land. (Efter den mundtlige
Fortælling). Engang om Foraaret gik to unge Mennesker, ledsagede af en
Ældre, paa Klapmydsefangst. Da de kom ud trå Land bleve de
overfaldne af Sneefog og vilde vende om igjen. De vare alle dygtige
Kajakroere, men Vinden slog om og kastede fra forskjellige Sider,
saa at de fore vild og ikke kunde faae Land igjen. De vedbleve at
roe en Nat over, og kom om Morgenen til en stor Isflage, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
