Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Om Geirfuglens Land - 16. Manguaraks Besøg paa Maanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
bestege tor at slukke deres Tørst, da der fandtes godt Drikkevand
ovenpaa den. Derved styrkede roede de videre, men efter endnu to
Nætters Forløb begyndte de at opgive Haabet, da endelig den tredie
Morgen et høit Land koin tilsyne. Det frembød en langstrakt, steil
Kyst uden en Flet til at lande paa, men paa Bratningen saae de, at
mange Geirfugle havde Rede. Ved at roe langs med Bratningen,
saae de den omsider falde af til Stendysser med smukt lavt Land,
og den ældre Ledsager sagde: »vi have ingen Søvn faaet i altfor lang
Tid, lader os udhvile os der.« Da de bare deres Kajakker op paa
Landet, fandt de tæt ovenfor Stranden en stor Mængde Træspaaner,
som bare tydelige Spor af at hidrøre fra Kavdlunait, og ligeledes laa
der et Stykke af en Tøndebund. Det var et ganske fremmed Land,
de vare komne til, et rigtig smukt Land, maaske vilde de have truffet
paa Mennesker, hvis de havde søgt efter dem. De lavede sig et Leie
af Spaaner og lagde sig til at sove. Da de vaagnede igjen var
Taa-gen lettet og Veiret ganske klart. Den Gamle sagde: »nu kunne vi
godt see for os, lader os nu kun sætte over Havet igjen. Skjøndt de
Unge ikke havde synderlig Lyst, da de vare blevne trættede ved den
lange Kajakroning, begave de sig dog paa Veien, idet de fyldte deres
Fangeblærer med Drikkevand, og forsynede sig med Geirfugle til
Reisemad. Da det høie Land atter var gaaet af Sigte for dem tik
de ret forude Oie paa et guulagtigt Iisfjeld, men da de kom nærmere
saae de, at det, som de holdt for et Iisfjeld, var en uhyre Maage,
som sad og sov. Den Gamle sagde: »ganske lydløst skulle I roe
forbi den, thi hvis den vækkes, vil den hakke os med sit Næb, og
ikke lade os leve.« Omsider tabte de den af Sigte uden at den blev
vækket, og de kom tilbage til deres Hjem, da deres Efterladte
allerede ganske havde opgivet dem, og slet ikke vilde troe, at det var
dem, som de saae ankomme. De fortalte dem da om dette, som de
havde havde seet. Der siges, at fordum, da Geirfuglenes Land endnu
ikke var sunket, fandtes der mange Geirfugle endog indtil Omegnen
af Nouk. Hine Sydlændinge tik dette Land at see endnu forinden
det sank.
16. Manguaraks Besøg paa Maanen. (Efter den mundtlige
Fortælling). Mangusuaks Søn Manguarak var en vældig Fanger. Han
havde for Skik at drive Hvidfiskefangst paa Isen, naar Hvidfiskene
strømmede til en Aabning for at drage Aande. Engang da han
saaledes var paa Fangst, saae han nærmest foran sig en Hvidfisk dukke
op, som var større end de andre, og han vilde lige til at harpunere
den, da han bemærkede, at den havde en stor Plet paa Siden, og
derfor lod den være, fordi den syntes ham fremmed. Da han kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
