Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Manguaraks Besøg paa Maanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
41
hjem, og de sadde sammen om Aftenen, fortalte han hvad han havde
seet. Hans Fader sagde: »du er vort eneste Barn, derfor skal du
vogte dig for at kaste efter den Hvidtisk, thi viid, at den hører til
Maaneaandens Jagtdyr. Det er mig fortalt, at naar Nogen gjør
Indgreb i hans Jagt, saa vil han berøve ham Sjælen, og gjør han ikke
dette, vil han dog dræbe ham i Kamp, derfor kast ikke efter den,
hvis du ikke vil berøves din Sjæl.« Sønnen hørte lydigen paa
Faderens Ord, men den følgende Dag, da han kom ud til Aandehullet,
og den dukkede op endnu nærmere ved ham, kunde han ikke
modstaae Lysten, og næsten uden at vide af det, havde han truffet og dræbt
den. Han slæbte den op paa Isen, flænsede den, lod en Deel ligge,
og tog et Stykke med hjem, slæbte det ind i Huset og sagde, idet
han lagde det hen foran Lampen paa Gulvet: »jeg slemme Ulydige!
skjøndt du formanede mig saa alvorligt til at lade det være, gik jeg
dog hen og gjorde den til Bytte, eftersom den vedblev at være mig
saa nær.« Faderen sagde: »fy skam dig, skjøndt jeg formanede dig
til at lade det være, har du dog gjort det, nu kommer Maanen
sikkert og tager Sjælen ud af dig eller dræber dig i Kamp. Siden du
er saa begjærlig, maa du herefter være meget forsigtig paa dine
Vandringer.« Ud paa Aftenen vare de meget bekymrede. Da det blev
mørkt, lod han ogsaa Lampen tænde i Huusgangen, og medens de
derpaa sadde sammen i Huset, og det udenfor var smukt
Maaneskins-veir, hørte de paa een Gang et vældigt Pidskeknald tæt udenfor
Vinduet og strax derefter Hundetuden. Faderen saae paa sin Søn og
sagde: »det er dig, som han vil have fat i, fordi du har gjort
Indgreb i hans Fangst vil han ikke lade dig leve.« Saa forfærdedes de
atter ved en Lann derudenfor, og en Stemme raabte heit ind til dem:
»hvo er den Skjelm, som har taget af min Fangst, som Ingen bør
røre ved?« Faderen sagde til Sønnen: »Siden du har været den
begjærlige, skal du ogsaa svare ham.« Manguarak raabte med høi
Røst: »det er mig, som tog den, da den søgte at komme mig saa
nær.« Paa disse Ord svarede atter en brølende Røst: »mine
Jagtdyr, som ingen maa røre ved, har du taget af, kom ud og lad os
slaaes«. Manguarak gned sin Pels, tog den hurtig paa og sprang ud
igjennem Huusgangen, og Faderen efter ham for at see til, skjøndt han
ikke tvivlede paa, at han vilde blive dræbt. Da de nu kom udenfor,
saae de en stor Mand staae opreist, klædt i en Vandskindspels med
Kant af Ræveskind, og holdende en Tok i Haanden. Manguarak greb
ogsaa hurtigt sin Tok og gik løs paa ham, da han kom lidt nærmere
sagde Maanen: »vi ville ikke strax tage fat i hinanden, men først opregne
alle de Dyr, som vi have jaget, og først naar vi have nævnt dem
alle, ville vi begynde.« Da Manguarak paa Opfordring blev staaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
