Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Manguaraks Besøg paa Maanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
stille, traadte Maanen et Skridt nærmere og sagde: »dengang jeg
endnu var et Menneske, som ganske lille Dreng, da jeg förste Gang
slog en lille Sneespurv med en Steen, livor var det da ikke
opmuntrende!« og med det samme stødte han med sin Tok i Isen, saa
Stykkerne fløi rundt omkring, skrævede endnu et Skridt nærmere og sagde:
»da jeg saa var en lille Dreng, og første Gang slog en lille Sneppe
med en Steen, hvor var det ikke opmuntrende!« Paa denne Maade
nærmede de sig til hinanden, idet de hver opregnede alle de Dyr,
som de hver havde gjort til Bytte, først alle Sælhundene, derpaa
Hvaldyrene og da de vare færdige med alle de varmblodede Dyr, kom
de til Fiskene. Maanen sagde: »da jeg endnu var et Menneske,
da jeg fangede min første Helleflynder, hvor var det ikke
opmuntrende!« Manguarak skrævede et Skridt nærmere og sagde: »som
ung Kajakmand ledsagede jeg engang Kajakkerne, som tiskede
Helleflyndere, og da jeg saa halede en Kerak-Flynder op, hvor var det da
ikke opmuntrende!« Da Maanen hørte dette, sagde han: »hvorfor
taler du saaledes? vent lidt, jeg skal fortælle dig noget. Mig er
det gaaet saaledes: engang medens jeg var Barn, skulde de ud at
tiske fra Baad, jeg vilde gjerne med, skjøndt mine Forældre ikke
syntes om det, eftersom jeg endnu var altfor lille, men da jeg var
egensindig og ulydig og vilde med alligevel, sagde mine Forældre til
de Andre, at de skulde passe godt paa mig. Da vi kom til
Fiskepladsen og da de tik Bid, saae jeg til, hvergang de halede op, da det
morede mig at see paa de store Helleflyndere, som skinnede
afvexlende sort og hvidt. Engang var der noget, som rykkede stærkt i en
Krog, de halede den op, og jeg saae til, men da den koin heelt op til
Baaden, saae jeg at den var lieel hvid, det var ingen rigtig
Helleflynder, jeg saae at den ikke som sædvanligt slog med Halen, men holdt
sig ganske rolig, og den havde uhyre store Brystfinner og den saae
mig ganske stivt i Øinene. Jeg flygtede forskrækket og faldt
baglænds om i Baaden. Da de flk den op, var det en Kerak-Flynder
med store Tænder, og fra hiin Tid af har jeg næret Frygt for disse
fæle Fisk og aldrig gaaet efter dem. Da du altsaa har fanget noget,
som jeg ikke har formaaet, vil jeg ikke gjøre dig noget, jeg har fattet
Godhed for dig, kom og besøg mig, der skal intet vederfares dig.«
Manguarak sagde, at han først maatte sige sin Fader Besked, og han
løb hen til denne og fortalte ham hvad Maanen havde sagt. Faderen
sagde: »han lader sig ikke overtale, besøg ham kun, maaskee slipper
du derfra med Livet.« Da han kom tilbage til Maanen sagde denne,
at han skulde følge efter ham. Ude paa Isen saae han noget mørkt
foran sig, og da de kom hen til det, var det en stor Slæde, foran
hvilken der var spændt en uhyre Hund, ganske hvid, med en enkelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
