Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Manguaraks Besøg paa Maanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
gangen. Men da hun saa anden Gang vilde ind, blev Maaneaanden
rasende, og sparkede Fadet lien i Hovedet paa hende, hvorpaa hun
endelig brummende bortfjernede sig, og derefter ikke lod sig høre
mere. Maaneaanden sagde: »kjære Yen, du forstaaer i Sandhed godt.
at holde din Latter tilbage, nu har du intet mere at frygte,«
hvorpaa han raabte hen imod den anden Ende af Huset, hvor det var
ganske mørkt, og intet Menneske at see: »du derinde, kom med noget
at spise.« Strax kom en Qvinde tilsyne, en saare skjøn Pige, gik
hen forbi dem og ud af Huset. Manguarak betragtede hende og
undredes over hendes Skjønhed, men da hun gik igjennem Opgangen og
vendte sig om, saae han, at hun paa Ryggen var som en Beeurad;
alligevel taug han og spurgte ikke sin Vært desangaaende. Atter
kom hun ind og bragte rigelig Mattak, baade af Hvidfisk og af
Narhvale, derefter en hengjemt Hvalfiskelalle, og atter gik hun ud og
bragte tørret Renskjød og lagde store Stykker Tælle ovenpaa.
Maaneaanden vendte sig til Manguarak og sagde: »forsmaa det ikke, spiis,
dette er Dyr fra dit eget Hav og dit eget Land.« Manguarak spiste
til han var mæt, men hiin Qvinde, som havde bragt Maden ind,
forsvandt atter i den mørke Efide af Huset, og lod sig ikke see mere.
Efter endt Maaltid fortalte Maaneaanden ham om sin og om Solens
Herkomst (udelades lier som en Gjentagelse af I. Side 165). Derpaa
sagde han: »nu er det seent paa Aftenen, hvis du bliver her imorgen
over, vil jeg fortælle dig mere. Forfoi dig nu til Hvile og sov uden
Bekymring.« Manguarak lagde sig men bestræbte sig forgjæves paa
at sove, af Uro og Forundring over hvad han havde seet, især den
skjønne Qvinde, der var Beenrad paa Ryggen. Først henad
Morgenstunden faldt han i Søvn, og da han atter vaagnede blev han
forskrækket ved at huske sig om og tænke paa det fremmede Sted,
hvor han befandt sig. Han hørte i det samme Lyden af En som
arbeidede, og idet hau reiste sig op saae han sin Vært sidde foran
Lampen og skjære i en Hvalrostand, som han lavede til et Skaft.
Denne sagde til ham: »du er altfor seendrægtig, see at du kan vaagne,
det er høi lys Dag.« Derpaa samlede han alle sine Beenspaaner
sammen, og sagde: »nu skal du engang see de mange Huse dernede
paa Kystlandet.« Manguarak bemærkede, at der paa Gulvet laa en
stor Steen, denne løftede han op, og bad ham see ned igjennem
Aabninger Manguarak saae og lik Oie paa hele Kystens ßopladse, der
syntes at ligge hverandre saa nær, som om Husenes Indgange stødte
op til hverandre. Derpaa sagde han videre : »nu skal jeg engang
lade det snee,« Og med det samme tog han Beenspaanerne, og
kastede dem ned igjennem Aabningen. Manguarak saae, hvorledes de
under Faldet efterhaanden voxede, indtil de tilhyllede alt. Da de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
