Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Den forladte Qvinde med Pleiedatter, som fremtryllede Fødemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
standsede hun sine Taarer og sagde 1il Pleiedatteren: »det faaer ikke
hjælpe, du skal ikke bryde dig niere om dem.« Men Datteren kunde
ikke saa hurtigt standse sin Graad. Da hun endelig fattede sig, sagde
Pleiemoderen: »lader os gaae op og udsøge os en Bolig.« Derpaa
gik de op og rundt om i alle Husene, men de fandt overalt
Betrækket taget af Væggene; endelig kom de clog ind i et Huüs med
to Vinduer, hvor Væggene endnu vare urørte og hun sagde til
Pleiedatteren: »paa denne søndre Side ville vi indrette vor Bolig.« De
lavede sig derpaa et Rum paa Brixen af passende Størrelse ved at
omgive det med Skillevægge, og da de nu havde taget Ophold der og
det lakkede ad Aften, uden at de havde faaet det ringeste at spise,
sagde hun til Pleiedatteren : »lader os gaae ud at søge paa
Flense-pladsen,« og hun tog hende ved Haanden, og da de kom til
Flense-pladsen fandt de nogle Smaastumper af gammelt Spæk og Skind, som
de toge med sig ind og aade, hvorpaa de lagde sig til Ro, men de
kunde ikke sove hele Natten for Kulde, da de manglede Sengklæder.
Den næste Morgen, Solen begyndte at varme, gik de udenfor paa
Solsiden af Huset, men skjælvede dog af Kulde, fordi de ingen Næring
havde faaet. Opad Dagen sagde hun atter til Pleiedatteren: »lader
os eftersøge de Pletter paa Flensepladsene, hvor Sneen er borttøet,«
og hun tog hende ved Haanden og gik med hende til den nærmeste
Flenseplads, men de fandt slet intet. Derpaa gik de til den næste,
og medens Moderen gravede op i den, gik Datteren omkring til de
andre, og da hun kom til en af dem, opdagede hun noget Rødt, som
netop ragede frem af Sneen. Hun tænkte ved sig selv: hvad det vel
kunde være, og da hun gik hen og undersøgte det, saa var det lidt
Indvolde, som vare optøede. Hun raabte til Pleiemoderen: »kom!
jeg har fundet en Smule Indvolde.« Denne skyndte sig hen til hende,
og da hun saae Indvoldene sagde hun: »naa! nu skal man da rigtig
til at nyde Livet.« Og da hun gravede dem frem, kom Indvoldene
af en heel Sælhund efterhaanden tilsyne, og da de havde trukket
dem frem gave de sig strax til at spise. Moderen holdt snart op,
og hun sagde til Datteren, der endnu spiste: »du er er altfor
forslugen, lad det nu være nok.« Datteren adlød som sædvanligt, og
saa havde de da nu disse Indvolde til Føde, men fandt derefter heller
ikke mere. Det var nu netop paa den Tid af Foraaret, da
Sælhundene komme trækkende, og de skulde nu til at fortære det sidste
af Indvoldene. En Morgen havde de taget en Bid, og om Aftenen
skulde de spise den sidste Mundfuld. Da sagde hun til sin
Pleiedatter: »du er mere rørig end jeg, prøv paa at grave et Hul hist
under Vinduesbrixen.« Aldrig havde Datteren været saa rask til at
adlyde, og hun begyndte at grave op i den løse Jord. Ved at see
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
