Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Om en Igdlokok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
pludselig til at drage ud. Han gik op i en Fjord, kom til dens Ende,
steg iland og idet han gik over en Fordybning, opdagede har. en
Amarok, som sad paa Hug. I)a han havde staaet og betragtet den,
tænkte han: »jeg er nok kun en ussel Stakkel til at hævne mig paa
Dyrene.« Derpaa gik han hen imod Amarokken, som saae ham og
sprang afsted, men han skjød efter den og dræbte den. Da den var
død, vilde han lade den ligge, men afskjar dog først et Sidestykke,
skinnende af Fedt, og tog det hjem med sig. Da han kom hjem, lod
han Stykket ligge udenfor og brød sig ikke videre om det. Han
forblev derpaa hjemme. En Morgen blæste der en sydlig Storm, som
opad Dagen gik vestlig og opbrød al Isen paa Havet udenfor dem
indtil nær foran Huset og fyldte hele Farvandet med Iisstumper. Om
Aftenen sadde de inde i Huset og han selv taug, medens hans
Qvind-folk snakkede. Da hørte man pludselig Sneen knirke og Nogen
springe ind i Huusgangen og slæbe sig hen langs sammes Sidemure,
hvorpaa en Mand koin springende op gjennem Opgangen, iført en
sort Kajakpels, tæt tilsnøret. Medens de glædede sig over Besøget,
sagde den Indtrædende: »længe har jeg vandret omkring, fordi min
Broder, der var langt bedre end jeg selv, ikke vendte tilbage, i al
den Tid har jeg søgt efter ham.« Værten svarede ham: »vil man
høre, paa samme Maade er mit Sødskendebarn, som var langt bedre
end jeg, bleven ihjelrevet af en lavet Bjørn. Fortæl os derfor noget,
thi man kan trænge til Adspredelse.« Derpaa tog Gjæsten sin
Kajakpels af, hængte den op, satte sig paa Sidebrixen og gav sig til
at. snakke saa at Munden ikke stod paa ham. Hans Vært lyttede
med Begjærlighed, roste ham og sagde til sin Kone: »nu husker jeg
først paa Kjødet af min Amarok.« Paa hans Befaling kogte Konen
det, og da det var færdigt og saae rigtig lækkert ud, tog hun det
op, ståk en Kniv i det og satte det frem med de Ord: »spiis dette,
det er lidt nvt til er Afvexling.« Ojæsten kom frem og vilde lige
til at gribe Kniven, da han udbrød: »see hvor deiligt! gjerne gad jeg
spise deraf, men Fadet hælder jo.« J det samme reiste han sig op,
iførte sig sin Kajakpels og sprang ned i Huusgangen. Værten tog
Klæder paa og fulgte hurtig efter ham. Da han kom udenfor, saae
han at den Fremmede sprang ud paa Isen og derpaa med stor
Behændighed løb lige udefter, springende fra den ene iisbrokke til den
anden med sin Kajak, som han satte sig i da han havde naaet aabent
Vand, hvorpaa han roede lige ud tilsøes og forsvandt. Da han havde
staaet og betragtet den Bortdragende gik han ind igjen lieeJ
fortrydelig. Paa Veien undersøgte han Fodsporene paa lisstykkerne og
saae til sin Forundring at de kun hidrørte fra een Fod. Det var
altsaa en Igdlokok, som han havde havt Besøg af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
