Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Iviangersouk, som reiste heelt omkring Landet - 34. Qvindens og Haifiskens Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
rundt. Det var nemlig paa hiin Tid, da der endnu gik et Sund
igjennem Landet ved Ilulissat (Jakobshavn) hvorved Beboerne af
Øst-og Vestkysten havde Samqvem. Da de naaede A luk (en 0 ved
Østkysten) gave de Baaden et nyt Betræk, reiste derpaa videre, og da
de ikke mere traf paa Beboere, standsede de for at erhverve
Reise-mad, hvergang de manglede saadan. Engang saae de store Sværme
af Hvidtisk og Narhvale, hvorfor de sloge Telt op og Iviangersouk
gik i Kajak med sin yngre Broder. Denne fangede en Hvidtisk al
usædvanlig Størrelse og trak den foreløbig op paa en 0, hvorefter de
roede videre og kom til et Land, hiinsides hvilket der saaes et
Mylder af Telte, som om det kunde være Maager der havde sat sig.
Et Par skinnende hvide Kajakker laae udenfor og kom over imod
dem. Da de kom nærmere, saaes Mændene at have ganske lyse Øine
som Blandingsafkom. Det første, de sagde til Brødrene, var at
tilbyde dem deres Hustruer, men da Iviangersouk svarede, at de ikke
kjendte til denne Skik, bleve de blot indbudte til at følge med til
Teltene. Her saae de ogsaa Qvinder af Blandingsafkom. De bleve
vel beværtede, men da de efter Maaltidet skulde prøve Kræfter ved
at løfte et Sælskind, der var udstoppet med Sand, gjorde Brødrene
dem ganske til Skamme. Paa Hjemveien fulgte de to Kajakmænd
atter med dem, men da de underveis viste dem den store Hvidfisk,
som Iviangersouks Broder alene havde slæbt op paa Landet, bleve de
ganske tause. Brødrene beværtede dem og sagde til dein ved Afreisen,
at de vilde komme den følgende Dag. Men da Iviangersouks Dagen
efter kom til Teltpladsen, vare de alle forsvundne. Det var nemlig
Frygten for Brødrenes Vrede, som havde jaget dem bort.
Iviangersouk fortsatte Reisen, kom omkring Landet ved Ilulissat og styrede
saa atter sydpaa. Underveis blev hans Broder syg og døde. De
begrove hain paa en lille 0, som efter dem tik Navn af Uviarniak
(nær Kolonien Godthaab).
Anmærkning. Det er ikke ganske klart, om dor i dette Sagns Oprindelse
spores en europæisk Indflydelse, eller om det er af samme, at Europæerne
have faaet den hyppig udtalte, men dog i de naturlige Forhold aldeles
ubegTundede Antagelse, at der fordum skal have været et saadant Sund
ved Jakobshavn, saavelsom Formodningen om Efterkommere af de gamle
Nordboer paa Østkysten.
34. Qvindens og Haifiskens Børn. Et Par meget, gamle
Ægtefolk havde en Datter, som de vare meget paaholdende paa og
ikke vilde tillade at gifte sig, skjøndt hun selv nok vilde have en
Mand. Under disse Omstændigheder var det dem paafaldende, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
