Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Qvindens og Haifiskens Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
hun gik ud at samle Bær om Morgenen tidligt og först kom hjem
om Aftenen, skjøndt hun kun havde en lille Haandkurv at samle
i. Faderen lik Mistanke om at hun havde noget ondt for, listede sig
derfor engang efter hende og lagde sig paa Luur, hvorved han da
opdagede, at hun gik ned til Strandbredden, afklædte sig, sprang ud
i Vandet og kaldte paa en Haitisk. Derpaa kom der en stor Hai
tilsyne, som hun omfavnede. Faderen var nær ved at besvime
ved dette Syn, og da han kom hjem fortalte han det til sin
Kone. Nogen Tid derefter blev Datteren frugtsommelig, gik ned til
Stranden og fødte ti Haiunger, som hun satte ud i Vandet. Deres
Fader, en stor Haitisk, viste sig og passede paa dem ude fra Søen
af. Efter den Tid bragte Datteren daglig en halv Sælhund til sine
Forældre. Den var nemlig fra deres Svigersøn, Haifisken, som nu
erhvervede for dem. Senere hen begvndte de unge ogsaa at erhverve.
~ J O O
Den mellemste af dem hed Sujutouk, og han var den stærkeste, han
var ogsaa den første som bragte en Sælhund hjem til sin Moder.
Imidlertid døde hendes gamle Forældre, og hun levede nu med sine
Haitiskebørn som Erhververe. Engang hørte disse, at der etsteds var
fanget en Hval, og Sujutouk opmuntrede sine Brødre til at drage
derhen for at hente en Ret ny Mad til Afvexling for deres Moder.
Da Veien var lang, kom Sujutouk meget tidligere til Stedet end
Brødrene. Hvalen laa ved Strandbredden, Halvdelen ragede op over
Vandet og paa samme stod der en Mængde Mennesker og Hensede.
Sujutouk kom til nedefra og begyndte at bide et Stykke ud, men i
det samme bemærkede en af Mændene ham og ståk ham med sin
store Flensekniv. Trods Smerten afbed Sujutok i Hast sit Stykke,
og hjulpen af Brødrene, der toge ham blødende imellem sig, kom han
hjem til Moderen, som forskrækkedes over at see ham i den Tilstand.
Hun huskede da paa at der boede mange Folk paa en Plads i
Nærheden mod Syd, og at der følgelig ogsaa maatte være en gammel
Qvinde iblandt dem. Til dem løb hun hen, opsøgte den ældste
Qvinde og bad hende om et Lægemiddel. Hun sagde: »jeg kjender
ikke andet Lægemiddel end min gamle Urinbøtte hist, den kan du
skjære et Stykke af.« Hun afskar da et Stykke af den gamle
Skind-bøtte, tog det med sig og syede det med Trevler af Hvalbard over
Sujutouks Saar, som derpaa efter to Dages Forløb var ganske lægt.
Da han var fuldkommen helbredet opfordrede hans Brødre ham til
at hævne sig, thi han havde lagt Mærke til at Manden, som ståk
ham, havde en Plet imellem Øinene, hvorpaa han kunde gjenkjendes.
Brødrene vedbleve at opirre ham saa længe, at han tilsidst drog
afsted. Underveis gik han ind i Fjordene og samlede alle Haifiskene
om sig som Hjælpere. Omsider mødte de nogle Kajakmænd, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
