Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 39. Ak’igsiaks Sønnesøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
so
daglig en rigelig Fangst med sig. Sydlændingen foretog sig slet intet,
men lod sig beværte af Sødskendebarnet, og naar de havde spiist om
Aftenen, var han meget underholdende og de tilbragte de lange
Aftener med Samtale. Imidlertid kom den rigtige Vinter, Sælhundene
bleve sparsommere, Nordlændingen mindre heldig med Fangsten, og
tilsidst fik han slet ingen flere. Da han nu hver Dag kom
tomhændet hjem, saae han ganske uventet Sødskendebarnet, der gjerne
sov længe om Morgenen, tage sine gamle Kajakredskaber frem og
udbedre dem. En Morgen gik Nordlændingen ud, medens den anden
endnu laa og sov som sædvanligt. Forgjæves saae han sig om efter
Sælhunde, der var slet ingen at opdage. Han vilde til at roe hjem
igjen, da. han saae en Kajak komme. Neppe vilde han troe sine Øine,
da det viste sig at det var hans stakkels Slægtning, men endnu mere
forbauset blev han, da. han iagttog ham i nogen Tid, saae ham kaste
Fangeblæren ud og tage en stor Sælhund. Dagen efter gik de atter
begge ud, men Nordlændingen kom atter tomhændet hjem,
Sydlændingen derimod med to Sælhunde. Omsider sagde den sidste: »I Efteraaret
beværtede du mig saa godt, nu vilde jeg gjerne gjengjælde dig det,
du kan nu holde op med at gaae i Kajak og alene lægge dig efter
Vellevnet. Saaledes gjorde de da ogsaa Vinteren over, men mod
Slutningen frøs Havet, aldeles til og de levede da af det frosne Forraad.
Engang sagde Sydlændingen: »vi ligge nu ledige her, og dog findes
der her mod Syd en rigelig Fangst, naar man nemlig er kommen
forbi to Fjorde og til den tredie, findes der paa dennes Skyggeside
en stor Mængde gamle Fjordsæle, som krybe op paa Isen.« Da
Nordlændingen hørte dette, begav han sig strax den næste Dag paa
Veien, men han naaede neppe den anden Fjord førend han mærkede,
at Veien var alt for lang, og han maatte vende om, for endnu ved
Dagens Lys at kunne naae hjem, selvfølgelig tomhændet. Derimod
gik Sydlændingen ud den følgende Dag ad samme Vei og kom om
Aftenen hjem, slæbende to store Fjordsæle efter sig. Da han traadte
ind i Huset, sagde han til Nordlændingen: »siden du beværtede mig
saa godt i Efteraaret, vilde jeg nu til Gjengjæld gjerne lade dig leve
rigtig godt. Du er alt for ubehændig, hliv du derfor heller hjemme
og læg dig bare efter Vellevnet.« Nordlændingen lod sig det friske
Kjød smage og Aftenen tilbragte de atter med Samtale. Dagen efter
gik Sydlændingen atter ud, kom til den tredie Fjord og havde allerede
faaet en Sælhund, da han saae en sort Plet nærme sig langt borte
fra det indre af Fjorden, siden viste det sig at være et Menneske,
og da han kom heelt nær, var det en Mand af overordentlig Størrelse,
i Haanden holdt han en blot tilspidset Spydstang uden egentlig Odde,
og om Halsen havde han hængende en opviklet Rem. Den Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
