Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 61. Et Barn taget af Amarsiniouk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
karl af jammerligt Udseende, han kunde neppe staae paa sine Been,
og de andre maatte bære hans Kajak op for ham. Skjøndt de ikke
ventede sig stort af ham, slukkede de dog Lamperne for ham og lode
ham mane. Han udpegede da strax og sagde: »hist paa det inderste
lis-Land har Amarsiniouken taget det i sin Amaut, det er tydeligt
nok, imorgen strax fra Morgenstunden af skal jeg drage hen at
hente det.« Hagen efter, da han vilde afsted, og hans Vært vilde
med ham, sagde han: »nu vel da, du kan jo følge mig til det Sted,
hvor vi gaae paa Land, skulde jeg ikke formaae at gaae alene,
kan du jo altid følge mig videre.« De droge derpaa i Kajak op til
Enden af en Fjord. Der lagde den Gamle sin Kajak op paa Landet,
bedækkede den godt med Steen og sagde: »jeg vil ikke vende tilbage
saa snart, sex Dage vil jeg ventelig blive borte.« Med disse Ord gik
den gamle’Stodder, støttende sig til sin Stav, op i Landet, medens
hans Ledsager begav sig paa Hjemveien. Den Gamle var ikkun
Ke-laumassök (Angakok af en ringere Grad), hele den første Dag gik
han indad Landet til og lagde sig til at sove uden at være kommen
synderlig langt bort fra Havet. Dagen efter gik han videre og fik
den store Landiis i Sigte. Den tredie Dag øinede han det inderste
lis-Land, vandrede over Isen, naaede og besteg det endnu før Solens
Nedgang. Paa samme Land fandt han en Hule, i hvilken han
foreløbig smuttede ind, skjælvende da det var meget koldt. Da
det var ganske mørkt gik han op til Amarsinioukens Huus, hørte
allerede Barneskrig, og da han kigede ind igjennem Vinduet, saae
han ham sidde med det i sin Amaut. Men siden da Amarsinouken
tog Barnet ud og lagde sig ved Siden af det paa Brixen for at sove,
fremsagde den Gamle en Tryllevise, som skulde forhindre ham
fra at vaagne. Derpaa listede han sig ind, tog Barnet og begav sig
ud af Huset med det. Men det gik meget langsomt , først ned ad
lis-Landet og derpaa ud paa selve Isen, som var fuld af Revner.
Da han endelig var nær ved at skulle gaae ned paa det egentlige
Land og saae sig om, da kom Amarsiniouken farende ud af sit Huus
og efter ham saa hurtig som en Ravn, der svæver hen over Jorden.
Forgjeves anstrængte den Gamle sig, Uhyret hørtes komme farende
som en Stormvind, og det varede ikke længe førend det havde grebet
den Gamle og Barnet, og stukket dem i sin Hætte. I sin Skræk havde
den Gamle glemt sine Hjelpeaander, nu faldt det ham pludselig ind,
at han havde en Slyngekaster og en Falk, og han paakaldte den
første. Det varede ikke længe førend Slyngekasteren indfandt sig,
den Gamle med Barnet krøb dybt ned i Posen og med det samme
hørte han Stenen kladske mod Hovedet af Amarsiniouken, som gav
sig til at skrige. Derpaa kaldte han paa sin Falk, som ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
