Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 62. Tungujordlersaut, som foer vild tilsøes - 63. Hjælpen fra Ingnersuit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
de iland og op i det største Huus, men endnu førend man havde talt
til dem eller beværtet dem, blev der raabt ind ad Vinduet, at de
Fremmede skulde op i det øverste Huus. Derpaa fulgte de med de
andre op i det øverste Huus, som befandtes blot at være et Kagse,
uden Vinduer. Derpaa gik alle de Andre atter ud af Huset og
indespærrede de Fremmede ved at vælte Steen for Indgangen. Da der
nu tillige kom Landsespidser ned igjennem Taget, og da man begyndte
at fylde Gulvet (med Vand?) huskede Tungerjordlersaut paa sin Amulet
som han havde gjemt i sin Pelshætte. Han raabte ud til dem om
sin Pels og de kastede den ind til ham, idet de spottende kaldte den
hans Redningsmiddel. Men han fremtog af Pelskraven sin Amulet tog
den i Munden og sendte den derpaa ud, sigende: »Alle«. Derpaa
foer Amuletten ud og kom tilbage ganske blodig. Det blev da ganske
taust, og da de krøb ud af Huset, laae der lutter Døde
deromkring. De reiste videre og kom til et andet Huus, hvor de bleve vel
modtagne og hvis Beboere gave dem videre Veiledning til at tinde
deres Hjem.
63. Hjælpen fra Ingnersuit. En gammel Mand, som boede
sammen med mange andre Erhververe, var uagtet sin Alderdom
uforandret duelig i sin Fangst. Han pleiede ellers at gaae paa Fangst i
Følgeskab med mange andre. Engang, da det blæste en
Nordenstorm, var han den eneste, som gik ud. Da han nu havde harpuneret
Sælhund, saae han foran sig ude tilsøes en stor skinnende hvid Kajak,
som han aldeles ikke kjendte. Den Fremmede roede lige hen til
ham og sagde: »forleden vilde jeg saa gjerne træffe dig ene for at
indbyde dig til at besøge mig, men hvergang jeg kom herhen, havde
du altid Følgeskab, endelig engang træffer jeg dig ene, besøg os nu,
jeg skal ledsage dig.« Den Gamle fulgte med ham og de kom
omsider til nogle store Skjær. Da sagde den Fremmede: »idet vi støde
til dette Skjær, vil det løfte sig, og naar jeg saa smutter ind under
det, skal du kun uden Betænkning følge efter mig. Det er saa
sparsomt med Gjæster, derfor seer jeg dig saa gjerne, imorgen tidligt kan
du jo gaae hjem igjen.« Det skete som han havde sagt, idet Skjæret
løftede sig og han nøie passede Øieblikket til at smutte ind, hvorpaa
den Gamle fulgte lige bagefter. De kom da til et lille Huus, bleve
modtagne afQvinderne og gik indenfor, hvor alt var indrettet paa det
hyggeligste, og Qvinderne satte strax store Stykker Mattak frem for
dem. Da de havde spiist begyndte Ingnersuak-Manden at snakke
og sagde: »Aarsagen til min Indbydelse er den, at jeg havde noget
at sige dig. Kom herefter kun hver Dag uden Ledsager og besøg
mig. Naar du bliver gammel og din Fangst begynder at svigte dig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
