Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 63. Hjælpen fra Ingnersuit - 64. Øen Disko’s Flytning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
saa skal jeg hjælpe dig. Naar der er nogetsomhelst du kommer i
Mängel for, skal du bare komme til mig, jeg skal sørge for at du
ikke kommer i Forlegenhed.« Den Gamle sagde, at han vilde benytte
sig deraf, og efter at have overnattet drog han hjem. Efter den Tid
blev han mere og mere affældig og hvergang han kom i Forlegenhed,
henvendte han sig til Ingnersuak-Manden og blev strax hjulpen.
Tilsidst blev han meget gammel, og han fortalte til Alle og Enhver at
Ingnersuak-Manden vilde forsyne ham med alt. Derpaa gik han
engang atter til denne efter i længere Tid ikke at have besøgt ham,
men da svarede han ham, at han nu havde gjort tilstrækkeligt for
Daglysets Beboer, herefter ønskede han ikke mere hans Besøg.
64. Øen Disko’s Flytning. Sydpaa fandtes der en meget
høi 0. Da den laae Indvaanerne meget i Veien for deres Fangeplads,
sagde de til hverandre; »hvad om man kunde tage hele Øen bort
uden videre Vanskelighed, vi vilde da komme nærmere til vor
Fangeplads. En Tryllevise vilde sikkert kunne bevirke dette.« Da de talte
saaledes, sagde to gamle Mænd: »lader os prøve paa at tage den
paa Slæb.« Kiviaritajak sagde: »jeg for min Deel har Fornøielse af
af den, dersom I tage den paa Slæb, vil jeg fra Fastlandet af holde
den tilbage.« En Morgen, da Veiret var smukt, sagde
Nivingasiler-nak og Nivtikfarsuk: »lader os dog nu alligevel prøve paa at slæbe
den.« Da de ikke havde andet, toge de et Haar fra et lille Barn
til at bruge som Slæbereni. Derimod vilde Kiviaritajak hale i den
fra Fastlandet af ved en Kobberem. Derpaa sang de Trylleord over den
store 0 for at danne Huller i den, og alt som de sang opstod der Huller,
derpaa sang de Trylleord over Haaret og Remmen, som derved tiltoge
i Tykkelse og Længde. Da de fandt dem tilstrækkelige, ståk de dem
gjennem Hullerne, sang og sang atter og fastgjorde dem i deres
Kajakker. Derpaa søgte de udefra at løsne den med Trylleord, men da
den løsnede sig med bragende Lyd, halede Kiviaritajak til fra
Fast-landssiden af. Da de slæbte udefter, strammedes Haaret stærkere og
stærkere, men Remmen paa Fastlandssiden blev ved at strammes
smalere og smalere, og omsider bristede den. Men Nivfigfarsuk og
Nivingasilernak slæbte under stadig Sang Øen først langt ud fra
Land og derpaa langs med Kysten nordefter. Der hørtes da en Sang
fra Kounaks høie Fjelde, at herefter skulde disse være de høieste i
Sydlandet; de vedbleve at slæbe ogsaa da Natten kom, og standsede
endelig udenfor Ilulissat, hvor disse lode Øen blive. Endnu den samme
Nat vendte de tilbage sydpaa. Derfor ligger K’ekertarsuak (d. e. »den
store 0«, Disko) hist i Nord heelt udenfor Fastlandet, og Havet hist
udenfor Kysten er ganske grundet fordi K’ekertarsuak har fulgt den Vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
