Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 68. Katarsuak. Flugt for en Hvalros - 69. Kelerartout. — Fangst af en sjelden Sælhund - 70. De Ihjelskræmmede. — Indsøens Inua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
t
68. (Uddrag). Katarsuak boede paa Tuluartalik. Engang
var han udhavs paa Fangst, da han saae en Hvalros reise Hovedet
og betragte ham ind under Armen. Da han vidste, at en saaden
Hvalros ikke kan undgaaes, flygtede han forfærdet ind ad Laudet til,
men Hvalrossen pladskede frygteligt bagefter ham, dukkede op foran
hans Kajak og huggede efter ham med Tænderne, men traf Kajakken,
som den flængede saa at den skulde synke. Men han var da lige
ved en Bratning, og da der gaaer svær Brænding paa Tuluartalik,
holdt han sig fast i Klippen, da Seen havde løftet ham og han blev
saaledes hængende og lod Vandet løbe ud. Derpaa lod han sig
atter falde ned og naaede sit Huus, som var ganske nær.
69. (Uddrag). Kelerartout boede paa Atangmik. Han roste
sig af at kunne magte hvilkensomhelst Sælhund, skjøndt hans Broder
formanede ham til ikke at tale saaledes. Engang vare de sammen
paa Fangst, da Kelerartout harpunerede en Sælhund som først løb
meget hurtigt bort med Blæren, derpaa forsvandt under Vandet.
Kelerartout blev første Gang bange, og Broderen maatte hale Sælhunden
op for ham. Da de hk den op, var det af de langsnudede. Han
troede at have harpuneret den bag Lallen, men saa var det Øiet
han havde truffet. Aldrig har nogen anden fanget af det Slags.
Min (Fortællerens) Bedstefader har endnu i sin] Ungdom seet
Levninger af den i Muldjorden ved Huustomten. Kelerartout drog ogsaa
til Iviangit (see I., S. 254) t’or at kappes med Erisatsiak i Kajak
-roening, men blev overvunden af denne. Derpaa drog lian sydefter og
kom til Tugtutuarsuk, hvor der var saamange Rensdyr, at deres Trampen
forstyrrede hans Søvn om Natten. Af Ærgrelse byggede han en
Varde og stillede paa den en Stang lavet af den venstre Side at en
ufrugtbar Kones Lanipehæk og pegende mod Nord. Fra den Tid af droge
alle Rensdyrene bort derfra og trak mod Nord. Derpaa reiste han
til Nanortalik, som han paa lignende Maade befriede for Bjørne. I sine
gamle Dage drog han til Amerdlok og bosatte sig hos en Storfanger.
Men engang indbød denne ham paa en spragled Sælhund og sagde,
da Kjødet sattes frem for Mændene: »I Stakler som aldrig fange
spraglede, spiser Bryststykker.« Herover forbittredes Kelerartout
saaledes, at han hexede ved at stikke Smaastykker af Kjødet bag
sine Støvleremme, da han skulde gaae. Storfangeren mistede
derover Livet.
70. De Ihj elskræmm e de. (Uddrag). Pigen Alarait var til
stor Hjælp for sine Brødre ved Rensjagten. De kunde derfor ikke
undvære hende og vilde ikke tillade hende at gifte sig. Derved skete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
