Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 70. De Ihjelskræmmede. — Indsøens Inua - 71. Maningak, en stor Kajakroer ved Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
det at hun lik en Slægfredmand og fødte i Dølgsmaal. Engang havde
de jaget efter Rensdyr i en Dal der var omgiven af bratte Klipper
og i Midten havde en Indsø. De hk da Lyst til at spise Kallun og
bade Alarait om at vadske det i Søen. Hun forskrækkedes og havde
nær sagt, at Indsøens Aand sikkert vilde fortørnes over (egentlig have
Røg af) hende, fordi hun havde en Angiak, men saa betænkte hun
sig af Skam. Men aldrig saasnart havde hun begyndt at røre i
Vandet, førend der reiste sig en Skikkelse op af samme med uhyre Øine
og Haar. Alarait vilde Hygte, men baade hun og alle hendes
Ledsagere skræmmedes ihjel. Da dette Reiseselskab saaledes ikke vendte
tilbage fra Fjorden, og Folk Aaret efter fandt de mange Døde ved
Indsøen, kunde de ikke begribe hvorledes det var gaaet til, førend
en Angakok undersøgte og forklarede det.
71. (Uddrag). Maningak var som ung en meget forvoven
Kajakroer. Da hans Fader ikke kunde afholde ham fra at gaae for
langt udhavs, flyttede han med ham fra Kangek (Mundingen af
Godt-haabs-Fjord) langt op i Fjorden, og da Sønnen alligevel kunde naae
at komme udenskjærs, flyttede han endnu længere op til
Marasissoks-Øerne. Sammesteds fik han til Følgesvend en Storfanger. Maningak
vilde ikke have ham med sig i rigtig Storm, men da denne alligevel
fulgte efter ham, hændtes det engang, at Maningak, som stadig holdt
Øie med ham, saae at Søen brød over ham, og at Kajakken derefter
kom frem alene og Manden svømmede bagefter. Maningak maatte
da lade ham hænge sig fast paa sin Kajak og frelste ham kun med
Møie. Da Faderen var død tog Maningak sig en en Hustru og havde
to Sønner med hende. Dengang den store Angakok paa Karra ikke
rigtig kunde døe (see I., S. 308) saa var det den ældste af disse
som bedækkede hans Ansigt med et Hundeskind, hvorefter han ikke
levede op igjen. Da Maningak hørte, at der var en Storfanger uden
Lige, ved Navn Urukase paa Kilangait drog han derhen for at maale
sig med ham, nemlig ganske i Smug, idet han fulgte med ham paa
Fangst. Men Urukase havde allerede sine tre Sælhunde inden
Ma-gingak fik nogen, fordi han nemlig ikke kunde overliste dem. Han
drog derfor ganske stiltiende hjem igjen. Da Maniugaks Sønner vare
voxne til, bleve de døbte med Navnene Esaias og Lars, og boede
paa det nordre Næs ved det nordre Nouk (selve Kolonien Godthaab).
De havde ikke deres lige i at tumle med Hvidfisk i høi Søgang.
Men deres Fader havde ogsaa, naar de havde været uheldige, og næste
Gang gik i Kajak, brugt at hjælpe dem ud og med det samme synge
Trylleord over dem. Alligevel gik Esaias en Vinter ganske Glip af
Hvidfiskene, fordi nemlig en Uvinde ved Navn Monika havde hexet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
