Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 71. Maningak, en stor Kajakroer ved Godthaab - 72. De Forældreløse Drenge, som fik en Hjælpeaand hos Indlandsboerne - 73. Amarokkerne. En Mand berøvedes Sjælen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
over ham. Lars blev tilsidst Kivigtok, Folk paastaae senere at have
seet og gjenkjendt ham, klædt i en Pels af blaat Tøi og
Klædes-Beenklæder.
72. (Uddrag.). Tjo forældreløse Drenge, som frygtede deres
Pleiemoder, gik langt ind i Landet og traf paa et India
ndsbo-lluus. De gik ind til Indlandsboerne, der beværtede dem med et
Blaabær saa stort som en Kajakpels. Medens de vare der, saae den
ældre et Hoved stikke frem over et Skillerum, ganske skaldet og
bestandig dreiende sig. Da han blev meget forskrækket, sagde
Ind-landsboeren: »Naar 1 engang blive Angakut, og der viser sig noget
forskrækkeligt for eder, skulle i blot paakalde ham.« Engang lang
Tid derefter, da den ældre var bleven Angakok og manede Aander,
saae han Benene i en meget gammel Grav sammenføie sig og komme
frem. Han huskede da paa sit Besøg hos Tornit og paakaldte hiin
Hjælpeaand, som da strax kom tilsyne, dreiede med Hovedet og tog
sit Hovedhaar af. Derved ihjelskræmmedes Gjenfærdet. Det var
Indlandsboernes Pindlingajak (Tosse) som han brugte til Tornak.
73. Amar okk erne. En Mand der vilde fordrive sin Sorg
fulgte med nogle Rensjægere op i (Godthaabs) Fjorden. Men de
kom til deres Jageplads gik paa Jagt og kom ned til Kysten igjen,
uden at have seet noget Usædvanligt eller andet end Rensdyr. Da
sagde en Slægtning til hiin Sørgende, at ved Akudlek havde for nogle
Aar siden nogle Jægere hørt frygtelige Brøl oppe i Landet og vare
derfor flygtede. Den Sørgende tik strax Lyst til at tage derop og
hans Slægtning fulgte ham. Men da de naaede Stedet og gik op i
Landet sagde Slægtningen, at han maatte være meget forsigtig, thi
for Amarokken kunde intet skjules, og den formaaede at tage Sjælen
ud af Mennesket. Den Sørgende gik imidlertid rask iforveien,
tilsidst saae den anden ham staae stille og vinke, gik hen til ham
og opdagede fem Amarok-Unger, som legede med hverandre saa
hurtige som om de vare en lieel Mængde. Den sørgende vilde
ikke høre paa nogen Formaning men foer lige løs paa dem og
dræbte den ene efter den anden. Slægtningen flygtede forskrækket
og den anden efter ham, underveis smuttede de ind i en Hule. Lidt
efter saaes begge de gamle Dyr komme inde fra Landet af, hver med
et heelt Rensdyr i Gabet. Handyret, der var saa stort som en Baad
der ligger paa Støtter, foer først fnysende om mellem Ungerne,
omgivet af en Støvsky. Derpaa løb det ned til Indsøen, halede en
menneskelig Skikkelse op af samme og slængte den hen over Jorden. I det
samme saae Slægtningen over til sin Ledsager og bemærkede at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
