- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn / Supplement 1866-1871 /
123

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 106. To Brødre, som holdt meget af hinanden - 107. Atdlarnek, den store Æder - 108. Den store Angakok Usuganguak ved Godthaab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123

deres Liv lidt op at skjændes. Den Ældre tog sig dette saa nær at
han strax den næste Morgen reiste bort i sin Slæde, ledsaget at’ sin
Kone. De styrede lige ud over Havet og kom omsider til Akilinek,
fandt et Huus og blev vel modtagne. Engang ventede deres Værts
Kone sin Nedkomst. De saae ham da arbeide paa et stort Stykke
Træ hvergang han var hjemme, idet han lavede en stor Knude i
Enden paa det. Paa den Dag hans Hustru skulde føde, gik hun ud
og løb tre Gange imod denne Knude, saa at hun hver Gang fløi
tilbage af Stødet. Dette var saa deres Skik. Da nu ogsaa Gjæstens
Hustru skulde føde , passede to af Qvinderne i Huset uafbrudt paa
hende, og da Barnet var født, undersøgte de det og udbrøde i
Forundring over at det havde en Aabning i Bagdelen, da disse Folk
selv manglede en saadan. De syntes saa godt derom, at de toge
en Pilespids og satte sig ned paa den, hvilket dog kostede begge
Livet. Da det derefter atter blev roligt Veir reiste Gjæsten tilbage
til sin Broder, og levede atter i Venskab med denne.

107. (Uddrag). Atdlarnek var en stor Æder. Engang drog
han ud i Kajak og kom til et fremmed Huus. Førend han gik ind,
vilde han vente til ingen mere kom ud af Huset. Der kom tre
Kvinder efter hverandre, alle ganske eens med guult Topbaand og gule
Kanter, de bragte hver et Fad ud og gik ind igjen. Derpaa gik han
i Land og ind i Huset. Han traf kun de samme tre Qvinder som
alle tre kogte Mad, men de vilde ikke byde ham noget før deres
Huusherre kom hjem. Gjæsten skyndte sig bag Væg-Skindene. Han
saae en meget tyk Mand med Kinder ligesom af Kobber komme ind,
fortære Indholdet af tre Gryder og drikke Indholdet af tre Spande.
Derpaa sagde han: »her lugter af Mennesker«, og da saa Atdlarnek
kom frem af sit Skjul, bød han dem beværte ham. Først bragte de
en heel Pose Angmagsat med Spæk til, derpaa et Bundt tørret Kjød
med Spæk og endelig en heel frossen Sælhund. Værten tvang ham
hver Gang til at fortære det hele, ellers vilde han støde ham med
sine Kinder. Kun til allersidst manglede blot Baglallerne af
Sælhunden. Dem kunde han ikke magte, men Værten gav sig desuagtet
tilfreds, fordi han saae at den Fremmede nu havde spiist ligesaa meget
som han selv. Da Atdlarnek var kommen hjem igjen, gik han senere
aldrig mere i Kajak, fordi han ganske havde tabt Lysten.

108. (Efter den mundtlige Fortælling). Den store Angakok
Usuganguak paa Kitsigsut (ved Godthaab) pleiede forud for sine
Aandemaninger at binde Teltstænger fast sil Huusstøtterne og bedække
dem med gammelt Telteskind (dannende en Hytte) ined lidt Aabning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:51:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/suppl/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free