- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn / Supplement 1866-1871 /
161

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - I. Erhverv og Levemaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette er paalideligt; nogle andre Opgivelser i den samme Beretning
bære stærkt Præg af det Modsatte.

Eskimoernes Levemaade medfører, at de, om end ikke i samme
Grad som visse andre Jagtfolk, dog maae betragtes som eiendomsløse i
Modsætning til andre Folkeslag. Deres Eiendele indskrænke sig
ganske til det nødvendigste Bohave og til Forraad for mindre end et
Aar, og overskride aldrig de Grændser, som Vedtægterne fastsætte,
og der er saaledes et stort Spring fra dem og til de nærmeste
nomadiske Hyrdefolk. Deres Eiendele bestaae i følgende:

1) Som i Reglen fælleds for flere Familier; Vinterhuset, der dog
kun har Værdi forsaavidt som der stikker Træ i det, men forøvrigt
kan opbygges hvorsomhelst af de Materialier, som findes paa Stedet,
og ved Qvindernes Arbeide.

2) Som i Reglen tilhørende een eller høist tre beslægtede
Familier: Et Telt og og alt hvad der hører til Huusholdningen, saasom
Lamper, Vandkar, Træfade, Vægsteensgryder o. s. v.; en Baad eller
Umiak, som kan rumme alle disse Gjenstande tilligemed Teltet;
desuden een eller to Slæder med tilhørende Hunde, som dog fattes i det
sydlige Grønland. Dertil kommer endelig det indsamlede
Vinterforraad, der ved Slutningen af Efteraaret vel kan anslaaes til Halvdelen
af Vinterens hele Forbrug af Fødemidler, samt et ubestemt, men altid
kun meget ringe Oplag af visse Gjenstande til Handel.

3) Som tilhørende de enkelte Personer: Af Klæder ialtfald til
de vigtigere Medlemmer af Familien 2 Sæt, nemlig til dagligt Brug
og til Høitid, men vistnok kun sjeldent flere; af Redskaber, foruden
Qvindernes Sytøi, hver voxen Mands Kajak med Tilbehør, foruden
noget Værktøi til at arbeide i Træ, samt Vaaben til Landjagt. Kun
enkelte større Fangere have eiet 2 Kajakker, flere derimod dobbelte
Sæt af derhen hørende Redskaber: den store Harpun (Erneinek)
med dertil hørende Blære og Rem, Kastepiil eller Blærepiil (Agdligak),
Fuglepiil (Nuvfit), Lændser (Anguvigak) og Fiskesnører.

Naar undtages, at Husene hos de Vestlige, som byggede af Træ,
have noget mere Værdi, ere Forholdene overalt de samme. Alle
rørlige Eiendele ialmindelighed, undtagen Slæde og Hunde, føres med i
Baaden paa Sommerreiserne, og hvor man kommer til smallere
Landstrimler, som man skal over, bæres de over Land ligesom selve
Baaden. Ifølge Beechey havde saaledes et Reiseselskab ved
Behringsstrædet, bestaaende af 2 Baade, i mindre end een Time opslaaet
Telte og indrettet sig som om de havde boet der i Maaneder, idet de
paa samme Tid havde udlosset foruden Teltene: 14 Personer, 40
Rensskind, 2 Kajakker, flere 100 Pd. Fisk, mange Blærer med Tran.
Steengryder, 2 levende Ræve, 10 store Hunde, Bundter af Landser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:51:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/suppl/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free