Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - I. Erhverv og Levemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harpuner, Buer, en Mængde Hvalbeen, Klæder pakkede i Skind, nogle
umaadelige Net af Skindremme til at fange Hvaldyr i, 8 brede Planker,
Master, Seil, Aarer, Hvalros-Skind og -Tænder, foruden en utallig
Mængde mindre Gjenstande.
Uagtet Eiendelene saaledes altid have været snævert
begrændsede, have Eskimoerne dog drevet indbyrdes Handel og i Anledning
af samme tildeels foretaget de længste af deres Reiser. Drivfjeren til
disse synes dog mere at have været den blotte Reiselyst end Vinding.
Gjenstand for Handelen har været saadanne Frembringelser, som kun
fandtes paa visse Steder af Kysten, men dog neppe kunde undværes,
nemlig Vægsteen og de af samme lavede Lamper og Kogekar, saa
og Hvalbard, Narhvalhorn og Hvalrostand, visse Sorter Skind,
undertiden færdige Baade og Kajakker, men sjeldent Fødemidler. Men
fremfor alt kom der hertil Gjenstande af Metal o. a., som kun eiedes
af fremmede Folkeslag. Som en Følge deraf har selve den indbyrdes
Handel været størst der hvor der kun var sparsom Berøring med
saadanne Folk, og de fremmede Varer fra dem maatte befordres af
Kystboerne selv til deres vidtadspredte Stamfæller. Men hvor
Samqvemmet med Europæerne tiltog, blev den selvstændige Færsel langs
Kysterne ringere. I de allerældste Tider tør man formode, at
saadanne Handelsreiser endog have ført Eskimoerne ud over deres
Enemærker, hvilket paa Vestkysten synes at fremgaae af eskimoiske
Udtryk i de sydligere Kystfolks Sprog, og paa Østkysten af Amerika
spores i vore Sagaer, eftersom de Skrælinger, som Skandinaverne traf
paa i Viinland eller Syd for Ny Foundland, synes at have været
Eskimoer, der blot befandt sig paa Handelsreise. Der fortælles jo endog
ligefrem om deres Beredvillighed til strax at handle med Nordboerne.
Senere har man paaviist en meget regelmæssig Handelsforbindelse,
først mellem Indvaanerne paa begge Sider af Behringsstrædet,
dernæst fra disse tværs over det nordvestlige Hjørne af Amerika til de
vestlige Eskimoers østlige Boplads, og atter mellem disse og de
mellemste ved Hjælp af Sammenkomster eller Markeder paa Barter-Øen,
og saa endelig hos de mellemste indbyrdes, samt mellem Eskimoer
og Indianere, saa at enkelte Varer, saasom Vægsteen og Metal, ere
vandrede fra Davis-Strædet og Hudsons-Bugten til Behringsstrædet,
og omvendt. Det er ikke ganske klart, deels hvor langt denne
Samfærsel tør tænkes at gaae tilbage i Tiden, deels hvorledes den har
kunnet bestaae ved Siden af den Krigstilstand, som har hersket
mellem Indvaanerne paa begge Sider af Behrings-Strædet og mellem
Eskimoer og Indianere. Man maa dog vel tænke sig, at der ved Siden
af Krigene ogsaa har hersket Fredstider, om end Parterne fra begge
Sider altid kun have nærmet sig hinanden med Forsigtighed; desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>