Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - II. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indbyrdes, deels fra det Grønlandske kunne være opstaaede ved
Misforstaaelser ad de omtalte Veie. Saaledes kaldes: Kone Nuliiak og
Ahanak, Mand Uika og Nuhelpach, Pattebarn Mukisskok, Skuldre
Tuiclika og Tuik. Haand Tatlichka og Aiged, at døe tukko og
tukoeeuchtuk, Kulde Ninhlichtu og Paznachtuk, Varme Matschachtuk og
Uknachtuk, Ild Eknek og Kuk. I disse Benævnelser gjenkjender
man let de grønlandske: Nuliaĸ. Hustru — Arnaĸ, Qvinde — Uviga,
min Mand — Nukagpiaĸ, Ungkarl — Mikissoĸ, lille — Tuvíka mine
Skuldre — Tuvik, Skuldrene — Tatdlika, mine Arme — Agssait,
Fingrene eller Haanden — Toĸo, Døden — Toĸussoĸ, værende død
— Nigdlertoĸ, kjølig — Panertoĸ, tør — Masagtoĸ, vaad —
Unartoĸ, heed — Ingneĸ, Ild. Det vil sees, at de tilsyneladende
Afvigelser i disse Exempler let kunne forklares af Misforstaaelser alene,
uden at betinge nogen virkelig Forskjellighed i Sprogene. Man
gjenkjender paa denne Maade strax ved et flygtigt Gjennemsyn det
Grønlandske i 2/3 eller 3/4 af Ordene i de nævnte Fortegnelser, og det er
muligt, at en nøiere Undersøgelse vilde udvide dette Antal, og af
Resten ere jo udentvivl mange opstaaede af grønlandske Ordstammer, der
kun ved en Forvanskning ere gjorte ukjendelige. Naar hertil kommer,
hvad man kan slutte sig til af den Maade, hvorpaa Reisende have
kunnet samtale med Eskimoerne af den ene Stamme ved Hjælp af
Tolk fra den anden, og at Forskjellen mellem Grønlandsk og
Labradorsk er ringere end mellem Svensk og Dansk, ja vistnok ringere end
mellem visse danske Dialekter indbyrdes, er man vist berettiget til at
forudsætte en sproglig Eensartethed blandt alle de egentlige
Eskimoer, som næsten tillader en gjensidig Forstaaelse overalt. Men paa den
anden Side synes det dog at fremgaae af hine Ordfortegnelser, at
Eskimoerne vesten for Mackenziefloden ogsaa i sproglig Henseende
have visse Særegenheder, som de skylde Berøringen med Aleuter og
Indianere.
Vi kunne saaledes med god Grund bruge det Grønlandske som
et Mønster for det Eskimoiske ialmindelighed, og skulle her søge at
give et Indblik i dette Sprogs mærkværdige Bygningsmaade. Det der
omtales som mest paafaldende ved samme er som bekjendt Ordenes
Længde. Heri ligger ogsaa den væsentligste Eiendommelighed,
hvorved det adskiller sig fra Sprogene udenfor Amerika. Hvad man i
andre Sprog bruger en heel Sætning tildeels endog med underordnede
Sætninger til, det kan i Grønlandsk som oftest gjengives ved et
enkelt Verbum. Som en Følge herat har Sproglæren her ligesaa
meget den Opgave at danne Ord, som at sammenstille Ord til
Sætninger. Denne Orddannelse foregaaer ved Hjælp af visse
uselvstændige Ord, der kun kunne anvendes ved at føies til et andet, men ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
