Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - II. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Sammenstilling ogsaa et tilsvarende Antal forskjellige Begreber
knyttes til dette, hvorefter Slutstenen sættes til Bygningen ved
Bøiningen, især Conjugationen, der her ikke alene som i flere andre Sprog
gjør et særskilt Pronomen som Subjekt, men ogsaa et lignende Objekt
overflødigt, altsaa yder det, som endnu mangler for at danne en heel
Sætning af Ordet. Følgende Hovedtræk, uddragne af S. Kleinschmidts
grønlandske Sproglære ville give tilstrækkelig Oplysning herom:
Skrift og Udtale: Sproget skrives med de samme Bogstaver
som det danske, kun saaledes at nogle ikke behøves, hvorimod
følgende komme til:
ĸ, som væsentligt adskiller sig fra k derved at det dannes
dybest i Munden og lyder som staaende mellem g, rk og rkr.
r’, der lyder som et dybt i Ganen udtalt tydsk ch.
ss, der lyder som det franske j.
ng og rng, der ere Næselyd.
Vokalernes Udtale paavirkes ofte af de nærmeste Consonanter.
Især lyder a ofte som æ. Accenterne ́ ~ ^ som vise om de skulle
udtales kort og skarpt eller langt og stumpt, ere af største Vigtighed
med Hensyn til Meningen. Forøvrigt udtales Bogtaverne nogenlunde
som i det Danske.
Sproget ynder simple Stavelser, sammensatte af 1 Vokal og 1
Consonant. Flere Consonanter i samme Stavelse taales aldeles
ikke, naar derved opstaaer en Haardhed. Intet Ord kan ende med
andre Consonnanter end ĸ, k, p og t, eller begynde med andre end
disse og m, n, s. Indenfor Ordet kunne i det Hele kun 30
Sammenstillinger af Consonanter finde Sted.
Taledele. Ordene bestaae af Stammen og et Bøiningstillæg,
ved hvilket Forholdet betegnes til andre Ord, og som udelukkende
sættes bagefter, aldrig foran. Derved forandres Stammen ofte og
kan endog forkortes indtil Roden, som er den Deel, der altid bliver.
Stammerne deles i 1) Urstammer, f. Ex. igdlo, Huus. 2)
Tilhængsstammer, f. Ex. ssuaĸ, stor; lik, havende eller begavet med.
De sidste kunne aldrig bruges alene, men ved enkeltviis eller flere
efter hverandre at hænges til hiue, altsaa: igdlorssuaĸ, et stort Huus,
igdlorssualik, den som eier et stort Huus. Disse Tilhængsstammer, der
maaskee oprindelig have været selvstændige Ord, ere baade talrige og
fuldstændig bevægelige, saa at de kunne optages i et Ord alt
eftersom Tanken udfordrer det. De os mere bekjendte Sprog savne jo ikke
ganske noget tilsvarende i visse Endelser, ved hvilke man f. Ex. af
Verber kan danne Substantiver og Adjektiver, saasom i det Danske:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
