Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - II. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til vort Land. Endelig for Verbernes Vedkommende 7 Modus eller
Taleformer, nemlig Indikativ, Interrogativ, Optativ, Conjunktiv
Subjunktiv, Infinitiv, Particip.
Idet alle disse Forhold paa en beundringsværdig Maade gjennem
Bøiningen kunne betegnes ved Ordets Endelse alene, savnes der paa
den anden Side ganske Bøiningsformer for Kjøn og for Tider.
Sammenhængen maa udvise, om Verbet staaer enten i Præsens eller
Imperfektum, forøvrigt betegnes Tiden nærmere, idet man ved
Tilhængsstammer føier Begreber som: begynder at—, er færdig med at—,
skal o. s. v. til det oprindelige Verbum.
Hvad særlig Nominer angaaer, da ende de alle i Objektiv paa
en Vokal eller paa ĸ, k eller t. Deraf dannes Subjektiv ved
Tilsætning af p, Dualis ved k og Pluralis ved t. Af Suffixer gives der
to Slags, svarende til »hans« og »sin«, og hvert Suffix har saa igjen
sine særskilte Former for Tal, Subjektiv og Objektiv samt Casus
locales. Denne Nominernes Bøining ved Endelser er imidlertid
forbunden med Lydomskiftninger efter Regler, der næsten udgjøre de
eneste forviklede Afsnit i den grønlandske Grammatik, men dog deels
let læres af Øvelse, deels ikke altid af Grønlænderne selv ansees for
aldeles nødvendige til rigtig Tale, f. Ex. igdlo Huus, igdlut Huse,
men tupeĸ Telt, tovĸit Telte, eller ogsaa tupit. Afseet herfra kunne
hine mange Former gjengives paa en Tabel, der kan skrives paa en
Qvartside.
Hvad særligt Verberne angaaer, da deles de efter deres Endelse
for Indikativs 3die Person i 5 Klasser: nemlig paa rpoĸ, gpoĸ, voĸ
og aoĸ, der dog alle kunne indordnes under det samme Schema for
Conjugation, der omfatter alle de omtalte Sammenstillinger af Tal,
Person, Suffix og Modus, men dog er saa simpelt, at det kan skrives
paa en Folioside. Benægtelse udtrykkes ved en Tilhængsstamme:
ugilaĸ, som conjugeres paa en lidt afvigende Maade.
Det følger af det foregaaende, at de personlige Pronominer i
Reglen gjøres overflødige. Kun hvor Personen udtrykkelig skal fremhæves,
haves saadanne Ord, og disse synes dog ogsaa opstaaede ved
Suffixer, saasom: uvanga jeg, maaskee oprindelig: min Herværen.
Derimod gives der 12 demonstrative Rødder, som indeholde Begreberne:
her (ma), nord, syd, histoppe o. s. v. De bruges for sig alene kun
som Interjektioner, men forøvrigt altid som Nominer i Lokalis,
Ablativ, Vialis og Terminalis, svarende til: hvor, hvorfra, hvad Vei og
hvorhen. Af disse samme Rødder dannes 3die Persons Pronominer
ved Tilsætningen na og og med Betydning han her (mána), han der
nordpaa o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
