Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - II. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•170
b. transitive.
—tipå, bringer ham til at, autdlarpOK drager bort, autdlartipä han
sender ham bort.
— r kuva byder eller ønsker at han.
—serpä venter til at han. tikipoK han kommer, tikitserpa han venterf
til han kommer.
Det er ved flere saadannne Tilhængsstammers Tilføielse til
Ur-stammen, at den beundringsværdige Mængde Begreber kan
sammentrænges i et eneste Ord. Det er dog kun de mere opvakte Hoveder,
soin have nogen Styrke heri, og der anvendes sjeldent 10
Tillægs-stammer eller derover. Ordenen, hvori de tilføies, retter sig efter
Tankegangen, indskrænket ved visse Regler, men altid kommer først
Urstanimen, dernæst Tilhængsstainmen og tilsidst Boiningen. Der findes
ialt henved 200 Tilhængsstammer. Til et Exempel ville vi her prøve
en Sammenstilling af Stammer, som findes i det Foregaaende:
igdlor— ssua—tsia—lior— fl—gssa—liar— ku—gamiuk.
Dette Ord bestaaer først af en Urstamme, derpaa 7 Tillægsstammer
og endelig Bøiningsendelsen for tredie Person Conjunktiv med
Suffixet: ham. Det betyder: Da han befalede ham at gaae hen til
Stedet, hvor det middelmaadig store Huus skal bygges.
igdlu—gssar—si—ni—nti—ger ku—vara.
Dette Ord bestaaer af en Urstamme, 6 Tilhængsstammer og
Bøiningsendelsen for første Person Indikativ med Suffixet: ham eller det, og
betyder: Jeg befalede at bruge det som Middel til at kjøbe (stræbe
at faae) Huusmateriale (vordende Huus) for.
Syntax. Det fremgaaer af det Foregaaende, at meget af hvad
der i andre Sprog hører til Syntaxen, i det grønlandske hører til
Ordbygningen og Bøiningen. Der gives en meget bestemt Forskjel
mellem Verberne med Hensyn til, om de ere transitive, intransitive
eller begge Dele paa een Gang. De absolut transitive maae -altid
have et Suffix, da de ellers faae reflexiv Betydning, f. Ex. toKUpa
han dræbte ham, men tOKUpOK han dræbte, forudsætter altid: sig selv.
Af de 7 Modus for Verberne svare Infinitiv og Particip ikkp ■
nøiagtig til de samme i de andre Sproglærer. Infinitivet bruges
særdeles meget i Talens Løb næsten som Particip eller for ved en Række
af Sætninger at erstatte det, som vi udtrykke ved : medens, dernæst, da,
idet at o. s. v. Participiet adskiller sig ogsaa fra andre Sprogs
Participier, nemlig derved at det ikke i samme Grad har Betydning som
et Nomen, hvorfor man ogsaa har kaldet det Verbalparticipium. Det
kan saaledes vel ogsaa være Objekt, men ikke Subjekt i en Sætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
