- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn / Supplement 1866-1871 /
171

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - II. Sprog - III. Samfundsorden, Skikke og Love

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•171

Til Gjengjeld betegner Verbet ogsaa i denne Form ved sin Endelse sit
eget Subjekt og Objekt. Det bruges som en Følge heraf til at gjengive
underordnede Sætninger, som hos os begynde med: at, Exempler
herpaa ere: takllgå ham som seer ham, takllgingma dig som seer mig,
takllgivkit mig som seer dig; nalllgavkit (af liallivä han veed det
ikke) takugingma, da jeg ikke vidste dig, dig som saae mig, d. e.
da jeg ikke vidste, at du saae mig; naluvarma takllgivkit du vidste
ikke at jeg saae dig.

Det fremgaaer allerede tilstrækkeligt af det foregaaende, at selv
om der tindes særligt Subjekt og Objekt skal Verbet alligevel ved sin
Endelse eller sit Suftix ligeledes udtrykke begge Dele. f. Ex. inüp
igdlo ta kuva Menneske (egentlig Menneskets) han saae det] Huset,
d. e. Mennesket saae Huset.

III.

Samfundsorden, Skikke og Love.

Hvad vi her skulle omhandle, staaer selvfølgelig i den nøieste
Forbindelse med hvad der blev anført i Afsnittet om Erhvervet og
Levemaaden, som betinge det niere eller mindre for alle Jagtfolk
særegne Fælledsskab med Hensyn til visse Eiendele, indenfor visse
Kredse og forøvrigt begrændset ved visse Love eller Vedtægter.
Det er jo en Selvfølge, at der som en Modvægt mod den
derved aabnede Adgang for den Enkelte til at nyde Frugt af den
Andens Arbeide ogsaa maa paalægges ham visse Forpligtelser,
med andre Ord at de personlige Rettigheder og Pligter maae
have deres Særegenheder hos disse Folk paa samme Maade som
Eiendomsretten har det. Vi skulle forsøge at fremstille dette ved
først at omhandle, hvorledes Befolkningen deler sig i mindre
Samfund, dernæst Personernes og de enkelte Samfunds gjensidige
Rettigheder og Forpligtelser med Hensyn, deels til Eiendom, deels til
Personerne, og endelig de mere eller mindre offentlige Sammenkomster,
der foruden at være Folkeforlystelser tillige afgave Rettergangen og
Domstolen, ved hvilke Lovene overholdtes.

Vi have allerede omtalt, at hine mindre Kredse, ved hvilke et
vist Fælledsskab nærmere betegnes ere: Familien, Huusfællerne og
Beboerne af en fælleds Vinterplads eller Samboende, hvorimod der
neppe kan angives nogen bestemt yderligere Forbindelse mellem
forskjellige Vinterpladse indbyrdes.

Hvad for det første Familien angaaer, da synes neppe nogetsteds
mere end 5 pCt. af Mændene at have havt mere end een Hustru. Deri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:51:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/suppl/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free