Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - III. Samfundsorden, Skikke og Love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•172
mod synes Retten til at forskyde sin Hustru og tage en anden at
have været anseet for temmelig ubegrændset, dog saaledes at
saavel denne, som Fleerkoneriet og den midlertidige
Konebytning efter Overeenskomst, som ogsaa omtales, nærmest kun havde
til Hensigt at forøge Familien, navnlig med mandligt Afkom. Frieriet,
foregik paa 3 Maader, enten ved Mellemhandlere, som Børneforlovelse
eller med Magt. Dog fuldbyrdedes Ægteskabet sjeldent ganske uden Tvang
mod Bruden, det synes som om Underhandlingerne først eller alene
førtes med hendes Forældre eller Brødre, og at disses Samtykke i ethvert
Tilfælde udfordredes. At en Pige havde mange anseelige Friere, men
at Forældrene eller Brødrene ikke vilde af med hende, er et meget
almindeligt Æmne i de grønlandske Sagnfortællinger. Forøvrigt
ind-gikkes Ægteskabet uden synderlige Ceremonier og uden Paadragelse
af særlige Forpligtelser. Som Medgift bragte Bruden kun sine
Klæder, en Kniv og i det Høieste en Lampe. Til Familien i snævrere
Forstand hørte Pleiebørn saavelsom Enker og andre Uforsørgede, der
navnlig som Slægtninge optoges i samme og derfor i større eller
mindre Grad havde Stilling som Tyende. En lignende Stilling
indtage uden Tvivl de saakaldte Krigsfanger eller Slaver hos
Vest-Eskimoerne. Thi at disse kunne siges at være Gjenstand for Kjøb og
Salg, ligger ikke saa heelt fjert fra de øvrige Samfundsforhold, som
man skulde troe. Man behøver i saa Henseende blot at erindre om,
at det for Grønlænderne ikke er videre paafaldende at høre en
Fortælling om at nogle Brødre ikke vilde tillade deres Søster at gifte
sig, førend en af dem tilfældig hk en god Ven, hvem ban af bare
Venskab paanødte hende for at faae ham til Svoger. Derimod
tillader Levemaaden og den huuslige Indretning neppe at hine Slaver
kunne behandles anderledes end som, om end underordnede
Familie-lemmer. Til Familien i videre Forstand hørte gifte Børn, forsaavidt
de ikke stiftede en heel særskilt Huusstand ved selv at anskaffe Baad
og Telt til Sommerreiserne. Fælledsskab om Brugen af disse Eiendele
og om den dermed følgende Indsamling af Forraad om Sommeren
betegner saaledes det egentlige Familiesamfund. Rettighed til at
optages i Familien havde, foruden Forældre og Børn, tillige
Svigerforældre. Saalænge disse nemlig endnu kunde forsørge sig, flyttede de
Nygifte efter nærmere Aftale til den enes Forældre, og naar den andens
ikke mere kunde forsørge sig selv, flyttede de ogsaa til Børnene.
Desuden optoges ogsaa uforsørgede Sødskende og Brødres Enker
efter Omstændighederne i Familien. Hvor der saaledes var en
Svigermoder, betragtedes hun som den Herskende, hvem Svigerdatteren eller
Konen i Huset maatte adlyde. Endvidere havde Manden en vis
Revselsesret over Konen, idet han kunde straffe hende med lempelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
