Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - III. Samfundsorden, Skikke og Love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•173
Slag i Ansigtet, saa at netop kun Mærker deraf bleve synlige. Børnene
derimod turde der ikke gives legemlige Revselser og endnu mindre
Tyendet. Hvor der var mere end een Kone, var den anden
Medhustru og hiin underordnet, men traadte ved hendes Død i hendes
Sted. I Tilfælde af Skilsmisse fulgte Sønnen altid med Moderen.
Af alle disse Vedtægter fulgte det, at enhver Familie i Reglen havde
een eller flere Forsørgere, og det var sjeldent, at enten Enker med
Børn eller ugifte Sødskende kom til at udgjøre særskilte Familier,
der i saa Fald gjerne paa anden Maade bleve hjulpne af Huusfæller
eller Slægtninge.Hvor der endelig var flere end een Søn, udtraadte
disse som oftest af Familien, anskaffede sig en Baad og Telt og
stiftede saaledes særskilte Familier eller Huusstande. Eieren af Baad
og Telt maatte saaledes betragtes som Overhoved for Familien i videre
Forstand og det var navnlig ham, der kaldtes de Andres Igtuat.
Simpson omtaler Hovedmændene paa Point Barrow som Oomelik’s,
hvilket udentvivl skal være det grønlandske Umialik, d. e. Eier af
en Baad, og altsaa ganske svarer til hvad her er anført. Naar en
Mand døde, arvede haus ældste voxne Søn Telt og Baad tilligemed
Pligten som Forsørger. Ilvis der ikke fandtes nogen saadan voxen
Søn, traadte den nærmeste Slægtning i hans Sted og antog den
Afdødes Børn som Pleiebørn. Men naar disse voxede til og bleve
Er-hververe, kunde deres Moder, Enken, danne en særskilt Huusstand
med dem, uden at have Forpligtelse mod Pleiefaderen. Det maa
imidlertid erindres, at Spørgsmaalet om Arv hos Grønlænderne mere
var et Spørgsmaal om Byrder og Forpligtelser, nemlig de Efterladtes
Forsørgelse, end om Fordeel eller Tilvæxt i Formue, saameget mere,
som endog selve Arvens eneste Gjenstande, Baaden og Teltet krævede en
aarlig Fornyelse med nye Skind, der var alt hvad en almindelig
Erhverver i Gjennemsnit ved sin Fangst kunde tilveiebringe. Hvorledes
endelig Familien end i alle Tilfælde sondrede sig, og selv naar den
Hyttede til fjerne Bopladse, agtedes dog altid Slægtskabsbaandet med
Hensyn til Hjælp i forekommende Tilfælde.
Den næste Art af Samfund var Iluusfællernes, naar nemlig flere
Familier enedes 0111 at boe i samme Vinterhuus, hvilket dog maaskee
neppe engang har været almindeligt udenfor Grønland, hvor ofte 3
eller 4 men kun i sjeldne Tilfælde 10 Familier boede sammen. Disse
havde da dog i Hovedsagen deres særlige liuusholdning med et
Arnested eller Lampen og Rum paa Brixen for hver Familie i snævrere
Forstand, nemlig Forældre og mindre Børn, hvorimod voxne Ugifte
og Gjæster havde Plads paa Vindues- og Sidebrixen. Ligesom Uusets
Opbygning og Vedligeholdelse udførtes i Fælledsskab og efter
Over-eenskomst, saaledes var der neppe, eller ialtfald ikke altid nogen en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
