- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn / Supplement 1866-1871 /
179

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - III. Samfundsorden, Skikke og Love

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•179

deklamatoriske Foredrag. 3) Afsyngning af gjensidige Nidviser,
Strid-eller Stratfesange, som udgjorde Rettergangen.

Af Lege var Boldtspillet det meest yndede og spilledes mellem
to Partier paa to forskjellige Maader, nemlig enten kastedes Bolten fra
den ene Person til den anden af samme Parti, medens det andet
Parti søgte at erobre den, eller Parterne havde hver sit Maal i 3—
400 Skridts Afstand, til hvilket de fra hver Side søgte at sparke
Bolten hen med Foden. Kraftprøverne bestode i at trække Krog
med Arme eller Fingre, forskjellige Øvelser paa Remme, der vare
udspændte under Loftet, Kaproening, Brydning paa en jævn Slette o. a.

Sangene og Foredragene opførtes deels i det Frie, deels og især
i Husene under Gjæstebuddene umiddelbart efter Maaltidet og af
Mændene skifteviis. Sangeren traadte ud paa Gulvet med sin Tromme,
en Ring af IVa Fods Gjennemsnit og betrukken med udspændt Skind,
hvorpaa han slog med en Pind til Ledsagelse af Sangen, samt under
Dands eller Minespil. En særegen Art af Sang var den omtalte
Stridssang. Ved den afgjordes hvilkesomhelst Tvistigheder og
straffedes hvilkesomhelst Forbrydelser mod offentlig Vedtægt og Orden,
som ikke netop meentes alene at kunne udsones ved Dødsstraf eller
Blodhævn. Naar Nogen havde en Klage at fremfore mod en Anden,
digtede ban en Vise derom, udæskede sin Modstander til at møde,
og bekjendtgjorde hvor og naar han agtede at synge paa ham.
Sædvanlig, og i vigtigere Tilfælde altid, havde hver Part sine Medhjælpere,
idet ban indøvede Visen med sine Huusfæller, saa at der altid var
nogen, som kunde afløse ham, naar han blev træt. Modstanderne
opstillede sig enten i lluus eller paa aaben Mark, omgivne af
Tilhørernes Kreds. Ogsaa disse Sange ledsagedes af Trommespil og Dands.
Medens den ene sang stod den anden og hørte til, indtil hiin havde
endt, hvorpaa denne begyndte paa samme Maade, og saaledes
skiftede de indtil en af Parterne gav tabt. Forsamlingens Bifald eller
Mishag afgav baade Dommen og Straffen.

Af egentlige Forbrydelser vare vel de mod Eiendommen kun af
ringe Betydning, fordi Eiendom havde saa lidet at sige. Derimod
udartede Lidenskaberne snarere i Retning af Ærgjærrighed,
Herskesyge eller den blotte Lyst til at gjøre sig frygtet, hvoraf
Voldsgjer-ninger og Drab kunde opstaae. Nær beslægtet hermed var ogsaa
Hexeriet, ikke alene paa Grund af den Maade hvorpaa den der var
mistænkt for samme straffedes, men ogsaa fordi Bevæggrundene til
at befatte sig dermed og til at give sig Skin at at forstaae sig derpaa
vare de samme som hine. Anderledes kan man vel neppe forklare
sig, at Hexeqvinderne seh indrømmede Beskyldningerne imod dem og
ikke fragik dem selv naar de førtes til Døden, derfor var deres Virk-

12»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:51:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/suppl/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free