Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - III. Samfundsorden, Skikke og Love - IV. Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISO
somhed vel og at betragte som en politisk Forbrydelse, forsaavidt
som Angakut tillige maatte ansees for verdslige Overhoveder og
Hexe-riet var deres Magt modsat. Det var derfor ogsaa nærmest dem,
som udpegede Hexene og foranledigede deres Afstraffelse. Drab og
i visse Tilfælde Hexeri straffedes ordentligviis med Døden, nemlig paa
to Maader: enten som Blodhævn eller efter fælles Raadslagning
mellem Beboerne af een eller flere nærliggende Bygder. Udøvelsen af
Blodhævnen ansaaes som sædvanligt for at paaligge den nærmeste
Slægtning som en Pligt, der ikke maatte lade ham Ro førend Straffen
var fuldbyrdet. Det er indlysende, at denne vistnok ufuldkomne
Rettergang hos Grønlænderne mere end hos andre Folkeslag, hvor den
har bestaaet ved Siden af udviklede Statsindretninger, maatte være
begrundet i Nødvendigheden. Dødsstraf efter fælleds Raadslagning
udøvedes foruden paa Hexe tillige paa Personer, der enten vitterlig
vare farlige for hele Samfundet, eller i høi Grad mistænkte derfor.
Endelig gaves der Drab, som deels ikke ændsedes, deels hverken
ansaaes for ubetinget berettigede eller ubetinget strafværdige af Samfundet,
hertil kunne vi vel regne Drab af et spædt Barn, der ved Moderens
Død var udsat for at omkomme af Mangel, Drab af Afsindige, som
truede deres Huusfællers Liv med Fare, og endelig den fortsatte
Blodhævn, udøvet paa en Slægtning eller Landsmand af Forbryderen.
IV.
Religion.
Det er gjennem Sagnene, under Fortællingens Form, at den
Indfødte fra Barn af indsuger sine religiøse Forestillinger paa samme
Maade som han lærer sit Sprog, og det er gjennem dem, at
Kundskab om den gamle Tro endnu bevares hos de kristne Grønlændere.
Forfatteren har søgt at uddrage de Lærdomme, der paa denne Maade
findes nedlagte i Sagnene, bringe dem i indbyrdes Forbindelse og
udfylde det Manglende deels ved at udspørge de Indfødte, deels ved det
som tindes i de ældre Skrifter. Den efterstaaende Fremstilling, i hvilken de
ere ordnede efter den Inddeling, som syntes at give den tydeligste
Oversigt, er saaledes bestemt til at lette deres Forstaaelse, men
forøvrigt maae vi med Hensyn til mange Enkeltheder og alle tvivlsomme
Spørgsmaal henvise til selve Sagnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
