Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 1) Almindelige Forestillinger om Tilværelsen, de høiere Magter samt Godt og Ondt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•181
I) Almindelige Forestillinger om Tilværelsen, do høiere Hagler saml Godt
og lindl.
Der findes kun saare ringe Spor til Tanker om Verdens og høiere
Magters eller Guders Oprindelse og ældste Historie, hvilket tyder
paa at saadanne Forestillinger ogsaa hos andre Folkeslag først opstaae
paa et senere Udviklingstrin. Tilværelsen tages som given, der tænkes
ikke over dens oprindelige Aarsager, men vel over de skjulte
Aarsager eller Kræfter, der fortsat røre sig i Naturen og Menneskelivet,
altsaa de høiere Magter, som Mennesket er underkastet.
Saavel Mennesker som Dyr have Sjæl og Legeme. Sjælen
staaer i en vis Forbindelse med Aandedrættet, der udgaaer fra samme;
den er ganske selvstændig og kan endog midlertidig forlade Legemet
og atter vende tilbage til samme. Den kan dog ikke opfattes med
Menneskets almindelige Sandser, men kun ved en særegen Sands,
som findes hos Mennesker i særegne Tilstande eller af særegen
Begavelse. Den viser sig da at være af samme Skikkelse som det
Legeme, der tilhører den, men kun af en finere og luftigere
Beskaffenhed. Den menneskelige Sjæl fortsætter sit Liv efter Døden
foreløbig paa lignende Maade som i levende Live. Derimod synes det at
hidrøre fra en Forvexling med de efterfølgende Begreber, naar man
har troet, at der ogsaa tillagdes livløse Gjenstande en Sjæl. Der
spores ikke engang noget saadant med Hensyn til Planteverdenen,
der i det Hele næsten ingen Plads indtager iblandt Forestillingerne
om det Overnaturlige. Derimod synes der til en vis Grad at være
indrømmet ogsaa Dyrenes Sjæle en selvstændig Tilværelse udenfor
Legemet og efter Døden. Ligeledes sporer man hist og her
Forestillinger om Sjælevandring saavel mellem afdøde og levende
Mennesker, som mellem Mennesker og Dyr, men det er uvist, om disse ikke
tildeels ere at forstaae billedligt. Endelig tales der om, at den
menneskelige Sjæl kan beskadiges, ja vel endog ødelægges, men saa omvendt
atter sættes sammen og udbedres. Sjælevandringen beskrives ogsaa
endnu tildeels saaledes, at en Deel af en Sjæl, f. Ex. en Afdøds,
kan gaae over i en anden og derved bevirke Lighed.
Hele den synlige Verden beherskes paa en oversandselig Maade
af visse »Eiere« i høiere Betydning, eller Herskere, og hver af dem
udøver sit Herredømme paa et vist Omraade, og kaldes Inua (d. e. dens
eller dets illllk, som betyder Menneske, men og Eier eller Beboer).
Der gives saaledes neppe nogen legemlig Gjenstand eller noget
aandeligt eller usynligt Omraade, som man ikke kan tillægge sin Inua, naar
de blot kunne siges at udgjøre nogenledes selvstændige Begreber.
Almindeligst indskrænker Anvendelsen sig dog til Begreber, som
henhører under Forestillingen 0111 Sted eller om menneskelige Evner eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
