Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 1) Almindelige Forestillinger om Tilværelsen, de høiere Magter samt Godt og Ondt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•182
Lidenskaber, saasom et Fjelds, en Indsøes, eller og Kraftens,
Madlystens o. s. v. Inua. Benævnelsen svarer altsaa ganske til hvad der
betegnes ved Aander eller lavere Guddomme og under disse Former
findes hos alle Folkeslag. En Eier forudsætter Forestillingen om en
Person eller en Sjæl, men denne behøver neppe at have Legeme,
og man tør vistnok betragte Sjælen efter Døden som det efterladte
Legemes Inua, saalænge der tindes Levninger af samme.
Jorden med det af den haarene Hav hviler paa Støtter og
skjuler under sig et aabent Rum med en særskilt Verden,
Underverdenen, til hvilken der synes at være Adgang baade gjennem Havet
og gjennem Jordens Kløfter. Over Jorden findes der en
Oververden, over hvilken saa atter den blaae Himmel hvælver sig som en
Skal, der er af fast Beskaffenhed og skal dreie sig om et høit Bjerg
i Nord. Oververdenen er et virkeligt Land med Bjerge, Dale og
Søer. De menneskelige Sjæle komme efter Døden enten til
Overeller Underverdenen. Den sidste har afgjort Fortrinet og er rig paa
Varme og Næring. Sammesteds opholde sig de lyksalige Afdøde,
Ars i s sut, d. e. de som leve i Overflod. De der komme til
Oververdenen derimod lide Kulde og Mangel: de kaldes Ars sartut eller
Boltspillerne, fordi de spille Bolt med et Hvalroshoved, hvorved
Nordlysene opstaae. Forøvrigt maa Oververdenen vel tænkes som en
Forættelse af Jorden eller Menneskenes Verden, i Retning af Høiden,
hvorvel Reisen dertil, som oftere er tilbagelagt af Mennesker eller
-ialtfald af deres, midlertidig fra Legemet frigjorte Sjæle,
forstørstedelen foregaaer gjennem Luften. Altsaa turde Oververdenen maaskee
være selve liiint Fjeld, hvorom Himmelhvælvingen dreier sig, men den
naturlige Vei opad Bjergets Fod synes paa Grund af dets Afstand og
Høide ikke at være overkommelig. Der gives og dem, som have
tor-sø*gt at ransage Horizontens yderste Grændser over Havet, men som
synes at være standsede ved Himmelhvælvingen, som sænker sig ned
der tilligemed Stjernerne. Hvad Virkning den dersteds ved sin
om-dreiende Bevægelse har paa Jordens Overflade, forklares ikke, men
lignende Gaader vil man vel træffe paa i enhver Mythologie, naar
dens Lærdomme betragtes fra det pliysisk-geogratiske Standpunkt.
De usynlige Magthavere, som opfylde Verden, kunne neppe tænkes
uden et vist Forhold af indbyrdes Afhængighed. Naar man kan
tildele ethvert Omraade sin Inua, maa man ogsaa kunne samle flere
saadanne under en’fælleds Inua og saaledes opbygge en
Verdensregje-ring, men hermed befatter den grønlandske Mythologi sig ikke
ligefrem. Her standser den sine Forestillingers Følgerække, der findes
ogsaa kun yderst ringe Spor til en Forklaring af det Skabtes
Oprindelse eller Egenskaber, saasom af visse Dyrearter, Hvidfisken og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
