Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 1) Almindelige Forestillinger om Tilværelsen, de høiere Magter samt Godt og Ondt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•183
Haien, af Maanen og visse Stjerner. Naar der hos de ældre
Forfattere er Tale om at nogle Grønlændere troede, at de förste
Mennesker vare fremstaaede af Jorden, og at den förste Mand hed
Kallak, og at denne skabte den første Ovinde af en Tue, saa og om
Syndflods-Mythen, da tør man med Grund nære Mistanke om, at
disse Fortællinger ere opstaaede ved at udsporge Grønlænderne med
en forudfattet Mening om deres Sagn. Derimod kommer man vel
ved at betragte de øvrige Forstillinger til den Slutning, at Troen i
dens Heelhed forudsætter en Verdensregj ering. Thi der gaves
visse Midler, ved hvilke Mennesket ikke alene kunde træde i
Sam-qvem med de usynlige Magthavere, men ogsaa gjøre sig dem tjenende
eller underdanige. Denne overnaturlige Hjælp erhvervedes kun
mere eller mindre middelbart, nemlig gjennem Mennesker af den
særegne Begavelse, som betegnes ved An g ak o un ek,
Angakok-Viis-dom eller -Kraft. Men disse Mennesker erholdt atter denne
Begavelse gjennem en særegen Henvendelse til, eller Paakaldelse af
en endnu høiere Magt, der gav dem visse af hine Magthavere til
HjeJpeaander eller Tornat (Fleertal af tÖrnaK). Hiin høieste
Magthaver benævnes ved Tornarsuk, og da denne saaledes kunde
byde over de andres Tjeneste og altsaa gjennem Angakut gjøre hele
Naturen Menneskene underdanig, er der jo upaatvivlelig knyttet et
Guddomsbegreb til ham. Det synes ogsaa afgjort, at man har tænkt
sig Tornarsuk som havende sit Hjem ved de Lyksaliges Boliger under
Jorden, men herved bliver det ogsaa, og stort mere vides der ikke
om ham. Thi naar der fortælles hos de ældre Forfattere, at
Grønlænderne*. Mening om ham var forskjellig, nogle sagde, at han var
saa stor som en Bjørn, andre som en Finger, atter andre, at en
uanstændig Lyd under Aandebesværgelsen kunde dræbe ham, da
hidrøre disse Opgivelser ogsaa vistnok ligeledes kun fra Misforstaaelser og
Ira ufuldkommen Underretning paa Grund af en mindre heldig Maade
at udspørge de Indfødte paa. Det bemærkes dog, at der ogsaa endnu
som paa hines Tid er Tale om, at en Gjenstand kan have »sit Stykke
Tornarsuk i« ved sig (törnarsngtane), altsaa vel ligesom en ved
Berøringen med Tornarsuk i Gjenstanden overgaaet Kraft, men denne
Forestilling er baade utydelig og sjelden.
En anden overnaturlig Magt var den, som afgav Kilden
til Næring eller de legemlige Fornødenheder til Livets
Ophold overhovedet. Da disse bentes fra Havet, tør det ikke undre os,
at denne Magt boede i dets Dybder, og at det endvidere var en
Qvinde, hidrører vel deels fra Tanken om det Fødende eller bestandig
Foryngende i Naturen, deels fra Qvindens Betydning som Leder af
Huusholdningen. Hun kaldes Arnarkuagsak (arnarKiiagssaK, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
