- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn / Supplement 1866-1871 /
184

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 1) Almindelige Forestillinger om Tilværelsen, de høiere Magter samt Godt og Ondt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•184

ogsaa betyder gammel Qvinde ialmindelighed), men den
almindelige Mening, som ogsaa Forfatteren selv i den første Indledning til
dette Skrift har fulgt, at hun nemlig skulde være et ondt Væsen, der
var Tornarsuk modsat, er feilagtig. Hun sidder i sin Bolig ved
en Lampe, under hvilken der er en Bakke, som optager den
ned-dryppende Olie. Fra denne Bakke lader hun udgaae alle de Dyr,
som tjene Menneskene til Føde, men i visse Tilfælde holder hun dem
tilbage, og der opstaaer da Misfangst og Nød. Aarsagerne til at hun
holdt dem tilbage vare visse Ureenligheder (agdlemtit) som hængte
sig ved hendes Hoved, og det var en Angakoks vanskelige Hverv at
befrie hende fra dem, formilde hende og atter skaffe Fangst. Paa
Veien til hende kom han først forbi Arsissut, dernæst maatte, han
over et Svælg, hvori der dreiede sig et Hjul saa glat som Iis, forbi
en kogende Kjedel med Sælhunde i, derpaa kom han til Huset, foran
hvilket der fandtes en frygtelig Vagt, snart af Sælhunde, snart, af en
stor Hund, og endelig i Huusgangen maatte han over en Afgrund paa
en Bro, der var saa smal som en Knivseg.

Der var ifølge Foranstaaende altsaa en almindelig auerkjendt
Forestilling om en høiere Magt, hvilken Naturen og Mennesket vare
underkastede, og om den Vei, ad hvilken Hjælp fra denne Magt kunde
opnaaes. Alt hvad der stod i Overeensstemmelse hermed, nemlig
deels den Hjælp eller Fordeel, som derved opnaaedes, deels
Menneskets Virksomhed herved maatte betragtes som gode eller billigede
af Samfundet. Derimod gaves der en anden overnaturlig Hjælp, som
var den fra Tornarsuk udgaaende modsat. Den Konst at paakalde
den øvedes og lærtes ved Overlevering mellem Folk, der ikke vare
anerkjendte af Samfundet. Paakaldelsen skete altid i Hemmelighed,
og Gjenstanden for samme var altid andre Menneskers Skade, blot
til selve Paakalderens Fordeel. Denne Konst kaldtes Kusuinek
eller Iliseenek (ilisineK) som ganske svarer til Hexe ri, og den
forestiller saaledes det høieste Onde baade med Hensyn til hvad der
opnaaedes ved den, og til selve Handlingen. Det var saaledes
Selv-kjærligheden i snævreste Betydning, da det stod i Modstrid baade
med Hensynet til hele Samfundet og med den af samme anerkjendte
høiere Verdensorden. Naar vi fremdeles i en videre Betydning
betragte alt det som Ondt, der ikke billiges af den offentlige Mening
og ikke ansaaes for beskyttet af høiere Magter, vil det snart vise sig
som en stor Vildfarelse, naar man har paastaaet, at der hos de
oprindelige amerikanske Folkeslag overhovedet ikke engang fandtes anden
Maalestok for det Onde end physisk Smerte eller Savn.
Ialmindelighed faldt vel de guddommelige og de menneskelige Love sammen,
og det Gode laa i Vedtægternes Overholdelse, men man behøver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:51:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/suppl/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free