Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 1) Almindelige Forestillinger om Tilværelsen, de høiere Magter samt Godt og Ondt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•185
heller ikke at blade langt i Sagnene for at see, at en høiere Magt
antoges at beskytte den Svage mod det, som den Kristne forstaaer
ved Ubarmhjertighed, og at dette altsaa ansaaes for moralsk Ondt
eller stridende mod Love, der staae over de menneskelige.
Ved Uiseenek eller llexeriet paakaldtes der jo ogsaa en usynlig
Magt, som Menneskene ere underkastede, og det ligger da nærmest
at betragte samme som et ondt Væsen, der er Tornarsuk modsat,
skjøndt intet saadant udtrykkelig omtales. Ifølge Egede havdes der
Sagn om Oprindelsen til Døden i Verden, idet den tilskrives Ord,
som de første Mennesker skulle have udtalt, altsaa en Paakaldelse.
En Uvinde skal have sagt: »lad dem blive dødelige, ellers faae de
ikke Plads paa Jorden.« Efter Andre skulde to Mennesker have
trættedes derom, idet den ene sagde: »lad Dagen skifte med Natten,
Menneskene være dødelige,« den anden derimod: »lad det være Aften
alene og Menneskene ikke døe.« Mere vides der dog ikke om disse
dunkle Sagn, men Tanken om Hexeri stod i den nøieste Forbindelse
med Tanken om Døden og dets Formaal var mere eller mindre
Døden. Naar Sygdom eller Dødsfald vare paa nogen Maade uventede,
udlededes de altid af Hexeri, og det er et Spørgsmaal, om samme
ikke har været den oprindelige Forklaring paa Døden overhovedet.
Da Hexe straffedes som B^orbrydere mod Samfundet og navnlig
forfulgtes af Angakut, er det vel ikke urimeligt, at deres Konst var en
Levning af de allerførste religiøse Forestillinger hos en ældre Slægt
og paa en Tid, da saadanne Mellemhandlere mellem Mennesket og den
usynlige Verden, som Angakut vare, endnu ikke vare optraadte eller
havde skaffet sig Anerkjendelse. Man maa da antage at disse have
bestaaet i Troen paa visse Naturkræfter, der raadede over Sygdom
og Død, og som Mennesket var istand til at paavirke ved visse Midler.
Levninger af denne ældste Troe gik maaskee ogsaa over i den nyere i
Form af Kjendskab til visse Arter af Lægekonst og af Amuleter, som
især vare gamle Qvinders Eiendom. Grønlændernes Hexeri faaer
derved i eet og alt noget Tilsvarende til de Kristnes Forestilling om
Hexeri og sammes Forhold til hedensk Tro, kun at vi savne en
udtrykkelig Personliggjørelse af den Herre over det Onde, som skulde
svare til Djævelen. Men at der i de allerældste Forestillinger skulde
tindes Forsøg paa at personliggjøre den høieste Magt kan man jo
ligesaalidt vente, som en tydeligere udviklet Forestilling om
Tornarsuks Personlighed i den senere følgende Tro.
1 Grønlændernes, ligesom i de fleste Folkesagn yttrer den
guddommelige Retfærdighed sig meest i dette Liv. Ifølge de ældre
Forfattere skulle Grønlænderne ogsaa have havt Forestillinger om Straf
og Belønning efter Døden. Det hedder, at Hexe og onde Folk kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
