Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 3) Om Maaden hvorpaa Mennesket ved høiere Hjelp kan bekæmpe det Onde og opnaae det Gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•193
3) Om flaaden hvorpaa fleiinesket ved keiere Hjelp kan Itekæmpe det Onde
og opnaae det Unde.
Der er givet Mennesket Midler til, udenfor Naturens almindelige
Orden at afværge Ulykke og opnaae Lykke. Disse Midler opnaaes
gjennem den Kundskab, hvis høieste Grad kaldes Angakounek
(ailgä-kfmeK, det at være, eller og Følgen af at være angåkOK, hvilket
sidste Ord dog ogsaa kan betegne foruden Personen, tillige den ham
iboende Evne), Præstedømme eller Angakokviisdom, men da en
Angakok deels selv umiddelbart kan skaffe Menneskene de omtalte
Fordele, som de ønske at opnaae, deels staaer i et overordnet Forhold
til Alt hvad der vedkommer Troen, vil denne Magtfuldkommenhed
blive omtalt særskilt i det følgende Afsnit. De almindelige Midler som
staae til andre Menneskers Raadighed, kunne altsaa dog ogsaa
henføres til Tornarsuk og ere at betragte som gode eller rette
Troes-midler. Man kan vel sige, at deres nærmeste Hovedformaal er at
afværge og bekæmpe H exer i, men at de forøvrigt gaae ud paa at
formilde eller paa virke Tingenes Inue, deels for at afværge
den Skade, de kunne volde, navnlig Ihjelskræmning, deels for at
opnaae gjennem dem hvad man ønsker. Forøvrigt bestaae de deels af
saadanne, som mere eller mindre staae til alle Menneskers Raadighed,
deels i visse særlige Evner som kun opnaaes af visse Mennesker. I
Sagnene har det været vanskeligt at udfinde passende Benævnelser
for den overnaturlige Hjelp i det Hele. Forfatteren har i den første
Samling tildeels fulgt den almindelige Skik, at kalde den Hexeri,
hvilket dog i alle Tilfælde er urigtigt. Forøvrigt er der meest anvendt
Benævnelser, tagne fra Begrebet Trylleri.
A. Almindelige Troes midler kunne henføres til tre Slags:
først bestaae de i Ord, der udtales, nemlig Bøn og Paakaldelse,
dernæst ligge de i Besiddelsen og Anvendelsen af visse legemlige
Gjenstande, Amuleterne, og endelig bestaae de i Handlinger, deels
Overholdelsen af Leveregler, deels Offringer, deels forskjellige Handlinger,
ved hvilke høiere Magthavere formildes eller Hexeriet tilintetgjøres.
I Bønnen eller Serranek (ser’r’aneK; serr’assoK, en Bedende)
udtales, saavidt vides, blot det som vedkommer Ønsket, uden at
Opfylderen udtrykkelig nævnes. Paakaldelsen l KemailieK) derimod
indeholder blot en Opfordring til en bestemt Magthaver om at komme til
Hjelp (Kernarpä, han paakalder ham). Det er uvist om den første
eller nogen af dem kunde skee ved selvvalgte Ord. Det almindelige
var ialtfald at disse vare aldeles bestemte, givne eller lærte, samt
ligeledes knyttede til et bestemt Tonemaal, i hvilket de halvt syn-
Hiuk ■ Ksklraonke Kveulyr og Sngii. If.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
