Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 3) Om Maaden hvorpaa Mennesket ved høiere Hjelp kan bekæmpe det Onde og opnaae det Gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•194
gende maatte fremsiges. En saadan Bøn kaldes Serr at, og den
kunde vedkomme hvadsomhelst, saasom Sundhed, Fangst, Hjælp mod
Farer og Fjender, kort sagt, saavidt de gode og for tilladelige
an-seete Ønsker strække sig. En Serrat antoges, ifølge sin Natur at
have Kraft i og for sig, for Enhver, der blot kjendte den. Den var
derfor endog Gjenstand for Eiendomsret, Kjøb og Salg. Den havde
imidlertid ogsaa sin dybere Betydning, alt. eftersom Benytteren i den
henvendte sig til en bestemt Magt eller tænkte paa Ordenes Giver eller
Hjemmel. Disse Personligheder faldt udentvivl almindeligviis sammen,
og maae antages at have været Benytterens afdøde nærmeste
Slægtninge. Thi deels vide vi, at Bønnerne i visse Tilfælde ligefrem vare
henvendte til disse, deels erhvervedes de almindeligviis ved Arv, og
vare saaledes visse Slægters Eiendom. Man kunde derfor ogsaa kalde
dem Huusbønner eller Bønner til Huusguder. Paa samme Maade var
Paakaldelsen ogsaa i Reglen henvendt til Bedsteforældrenes Sjæle og
anvendtes navnlig mod Ihjelskræmning. Den oprindelige Erhvervelse
af enhver Serrat maa antages at hidrøre fra En, som har en Grad af
Angakokviisdom, ved en eller anden Aabenbaring. Man veed dog
neppe noget herom, maaske fordi Erhvervelsen ogsaa af deres Eiere
henlagdes til en umindelig Tid. Kun paa eet Sted see vi at en Serrat
lærtes ved at lytte til en Fugls Stemme. Serranek øvedes især af
gamle Mænd, som under denne Handling blottede Hovedet ved at,
trække Pelshætter halvt ned, til bag Orene. Blandt særlige Serratit
kunde nævnes luajorarsineK, eller Fremtrylning, nemlig af Fødemidler
op af Jorden eller Underverdenen; saa og nogle til at bortskræmme
Fjender med, idet man forstørrede sit Hoved eller trak Huden af det,
og bagefter havde Ord til at bringe det i Orden igjen.
Amuleter eller Arnuat (Flertal af arnuaK) vare smaa
Gjenstande, som man deels stadig førte med sig baarne paa Kroppen eller
indsatte i Redskaber, deels erholdt til Anvendelse i givne Tilfælde.
Det kommer herved først an paa selve Gjenstandens Natur, førend
den blev Amulet. Man brugte dertil de meest forskjellige Gjenstande,
men som det synes altid enten Dele af Menneskers eller Dyrs
Legemer, eller og Ting, som antages at have været visse Menneskers eller
høiere Væseners Eiendele eller staaet i Berøring med dem, eller
endelig, men dog kun i sjeldnere Tilfælde Gjenstande, hvis blotte
ydre Form erindrede om det som Amuleten skulde bevirke, altsaa
udskaarne Billeder. Udentvivl stode disse Forestillinger i Forbindelse
med Begrebet Inua, idet man antog at de usynlige Magthavere endnu
vare Eiere af, eller virkede gjennem de Gjenstande, der stode i et
saadant Forhold til dem. Blandt de Gjenstande, som man tillagde
en høi Værdi i saa Henseende, nævnes Stykker af Remme, som paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
