Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 3) Om Maaden hvorpaa Mennesket ved høiere Hjelp kan bekæmpe det Onde og opnaae det Gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•195
stodes at at være hentede hos Ingnersuit, saa og Stumper af
Inua-ridiigkats Slibestene, hine til at blive en dygtig Kajakmand, disse til
at blive usaarlig af. Fremdeles nævnes Avingat, som i Labrador
betyder Lemminge, men i Granland, hvor disse ikke findes, ere blevne
til halvt fabelagtige Dyr, der maae opsøges paa det yderste Hav. En
høist mærkelig Overeensstemmelse findes der mellem Sagnene i den
Maade hvorpaa en Mand i Labrador benytter sin Væselskinds-Amulet
og en Grønlænder sin Avingak til at forsvare sig mod Fjender. Det
samme Slags Amuleter omtales ogsaa hos Vest-Eskimoerne.
Forøvrigt stode de Dyr, som anvendtes, mere eller mindre i Forhold til
det som man ved Amuleten vilde opnaae, saasom en Lax til at blive
smidig, en Fugl til at blive hurtig af. Den Tro eller Dyrkelse, som
ligger i denne Vurdering af Gjenstanden, er vel den samme, som
Troen paa visse Lægemidler, der ikke vare egentlige Amuleter og
som man i Sagnene jo gjerne seer Folk opsøge hos gamle Qvinder.
Man tør vel her ligesom i Hexeriet ogsaa see en Levning af en ældre
Tro, men som endnu blev taalt eller gik over i Angakuts Lærdomme.
Af Billeder eller Gjenstande, som blot havde Betydning ved deres
Form, nævnes en udskaaren Kajak til at sætte indvendig i en Kajak
for at forhindre den fra Kæntring, men denne Art Amuleter vare i
altfald sjeldne. 1 det llele laa der altsaa i Gjenstanden i og for sig
allerede en vis Kraft, men for at den skulde blive til en Amulet
udfordredes der Anvendelsen af en Serrat paa den, og den var da
brugbar for den, som den gaves til. Men hvis den var bestemt til kun
at anvendes i visse givne Tilfælde, saa udfordredes der tillige en anden
bestemt Serrat, som gjorde den kraftig og angav hvad den skulde
udrette. Endelig naar det hændtes at Eieren i sidstnævnte Tilfælde
ikke havde Amuleten hos sig, kunde han anvende Paakaldelse. Her
kunde vel og anføres, at der hentydes til, at en Amulet kunde gjøre
Tjeneste som pÖK eller Ham, d. e. sætte dens Eier istand til at
antage en bestemt Skikkelse f. Ex. af en Fugl eller en Fisk. Hvert
Menneske eller ialtfald hver Mand havde sin eller sine Amuleter og
de vare for de almindelige Mennesker det samme som Tornat for
An-gakut. Ordentligviis erhvervedes de nærmest fra Forældrene og i den
tidligste Barndom.
Xoget tvivlsomt er det, hvad Plads man skal give den Handling,
som bestod i, ved Kunst at låve Dyr som udsendtes for at
ødelægge Fjender. Der nævnes saaledes B j ø r n e og Ren s d y r, men hyppigst
og i høi Grad udbredt er Troen paa en Tupilek, som lavedes ved
at samle Been af alle Slags Dyr, pakke dem i et Skind, lægge Pakken
i en Elv og udtale en Serrat over den. Den blev da levende og
kunde paa Opfordring antage Skikkelse af forskjellige Slags Dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
