Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - IV. Religion - 5) Troen i dens Anvendelse paa Livet, Sæder og Skikke - V. Sagnfortælling, Videnskab, Konst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•206
Det var dennes Pligt at hævde hiins Ære, og navnlig at trodse de
Indflydelser som havde voldet hans Død (akissartorneK). Var han
saaledes omkommen paa Havet, maatte Navnen saameget desto mere
lægge Vind paa at kunne trodse dette i sin Kajak.
Ved Børneopdragelsen anvendtes der, som det synes, aldeles
ingen Straffe, men vel Trudsler med straffende Aander, navnlig
Kun-gusutarisat. Forøvrigt gik Opdragelsen for Drengens Vedkommende
vel kun ud paa at danne ham til Erhverver. Den øvrige Opdragelse
overlodes til Omgivelserne og for Qvindens Vedkommende til den,
senere hendes Mand tilkommende Tugtelsesret.
Det tor vel ikke betvivles, at de mange Arter af
Afholdenheds-regler ogsaa havde deres Betydning ligefrem med Hensyn til
Sundhedsforholdene.
Det er bemærket, at man synes at have antaget, at
Begravelses-maaden havde Indflydelse paa Sjælens Tilstand efter Døden. Dette
synes dog kun at have fundet sit Udtryk deels deri, at man lagde
den Døde ned paa Gulvet i Huset for at betegne, at man ønskede ham
at komme til Underverdenen, og at man paa den anden Side
sønderlemmede Ligene af Forbryderne og adsplittede de forskjellige Dele.
Thi forøvrigt var jo Begravelsesmaade!! i saa høi Grad forskjellig, at
de Døde hos Asiaterne brændtes, hos Ostgrønlænderne sænkedes i
Havet, men forøvrigt og altsaa rigtignok for den langt større Deel
begravedes under Steen eller i et Slags Steenkamre, efterat være
indsyede i Skind i en sammenbukket Stilling.
V.
Sagnfortælling, Videnskab og Konst.
Paa samme Maade som Sagnet indeslutter i sig de religiøse
Troslærdomme, saaledes indbefatter det ogsaa i Hovedsagen saa godt
som alt hvad der svarer til Videnskab, navnlig Historie, og
Digte-konst. Med Hensyn til Sagnenes Oprindelse gjøre Grønlænderne en
temmelig skarp Forskjel paa to Slags af dem, nemlig OKalngtuaK og
OKalualärilt (i Flertal: — at, — utit). En Okalugtuak er en bestemt
afsluttet Fortælling, der fordrer en ordret Gjengivelse efter
Overleveringen fra Forfædrene; en Okalualarut derimod betyder egentlig:
Middel til Samtale eller Underholdning, og herved forstaaes Fortælling
om Begivenheder ifølge Beretning paa anden eller tredie Haand efter
den, der har deeltaget i Begivenhederne. Vi ville fremdeles betegne
denne Forskjel ved: ældre og nyere Sagn. Herved er da nu først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
